For mange danskere er vinter lig med skiferie, og i år har en række skidestinationer gjort ekstra ud af de ting, der betyder mest for danske skiturister. Det skriver Landal i en pressemeddelelse til SKIAVISEN.

Lyden af støvlen, der klikkes på skien, sneens knirken og den kolde luft i næseborene lokker hvert år hundredtusindvis af danskere på skiferie. Landal, der er specialiseret i feriedestinationer med fokus på aktiviteter i naturen har 23 skidestinationer i Tyskland, Østrig, Schweiz og Tjekkiet, hvor der til den kommende sæson er blevet opgraderet markant.

– Skiferie er en fast tradition for mange danskere, og med markante forbedringer på flere af vores vinterdestinationer er vi gået all-in på at gøre det nemt for vores gæster at kombinere skioplevelser med hygge og komfort, lyder det fra Jimmi Stæhr-Petersen, der er Area Manager hos Landal, som påpeger:

– Vi ved fra vores feriecentre, at danskerne i høj grad vægter kombinationen af aktiv ferie og skønne naturoplevelser, og vores gæster sætter pris på, at mange forskellige aktivitetsmuligheder er samlet. På vores skidestinationer har vi ligeledes mere end kun skiløb at byde på, og det tiltrækker mange.

Landal har i alt 23 skidestinationer i Tyskland, Østrig, Schweiz og Tjekkiet, og i år kan gæsterne blandt andet se frem til flere nye gondollifte og bedre og mere komfort. Landal Winterberg har for eksempel gennemgået en omfattende renovering af 120 ferieboliger, og som led i virksomhedens mål om klimaneutralitet inden 2030 arbejdes der med grøn strøm, varmegenvinding og biodiesel.

KW-Franz-Gerdl-BTS Mathias Prägant
Foto: PR Landal.

En skjult perle uden masseturisme

Ifølge Skiresort.de, der er verdens største testportal af skisteder, hører skiområderne Silvretta Montafon og Hochkönig i Østrig samt flere områder nær Alps Resorts, som er del af Landals portefølje, til blandt de bedste i verden. Kendetegnende for alle 23 destinationer er imidlertid, at gæsterne kan skabe minder i sneen, uanset om man står på ski eller ej.

– Vi har tænkt hele familien ind, så selv om man ikke står på ski, er der stadig mange muligheder uden for pisterne. Vores skiområder byder blandt andet også på skøjtebaner, vandreruter, pool og wellness – og selvfølgelig kælketure, fortæller Jimmi Stæhr-Petersen og løfter sløret for et tip til dem, der søger et mere fredeligt alternativ til de store alpindestinationer:

– Vi har et resort i Raurisdalen i Salzburgerland, hvor der er fokus på slow travel, bæredygtighed og autenticitet. Med brede pister, drømmeagtige panoramaudsigter og stor snesikkerhed er dalen lidt af en skjult perle, hvis man er til naturoplevelser, aktivitet og vintersport uden masseturisme.

Landal er en europæisk kæde med ferieparker i Holland, Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Ungarn, Schweiz og Storbritannien. I Danmark har Landal seks feriecentre i Jylland.

Foto: PR Landal.
Forrige artikelSkirejse til Østrig: Damüls – en endnu uopdaget perle
Næste artikelSkirejse til Italien: Madonna di Campiglio – en nærmest kejserlig destination
Anders Baron
Anders Baron er stifter og medejer af Skiavisen.dk. Han er ansvarlig for den digitale platform og online annoncering. Anders skriver om ski i relation til rejser, livsstil og udstyr. Kontakt på anders@skiavisen.dk. Anders er også freelance digital konsulent.