Hvis man tager 1 del sne, 1 del sol, 1 del lækker mad og 2 dele hygge, får man noget nær den perfekte skiferie!

Det er cirka den fordeling man har i italienske Sauze D’Oulx, og den charmerende gamle by i landsdelen Piemonte er som sådan det perfekte udgangspunkt for skiferien med familien eller gode venner.

Ovenikøbet er Sauze D’Oulx en by med masser af sjæl, beliggende i et skiområde, Via Lattea, med mere end 400 km pister. Det er næsten for godt til at være sandt.

Unikke omgivelser

Piemonte ligger i den vestlige del af Norditalien og grænser dermed op til Frankrig. Egnen har gennem årene været præget af konflikter mellem Italien og Frankrig, og det bemærker man. Først og fremmest har Sauze D’Oulx tidligere været en fransk by, derfor det franske navn, og overalt i bjergene omkring, ligger der gamle borge og fæstningsværker, som begge sider har bygget for at forsvare grænsen, som gennem årene, altså har flyttet sig noget. De historiske vingesus mærkes i Sauze D’Oulx, og tilstedeværelsen af borgruiner i bjergene giver en helt unik oplevelse, og virker dragene på både børn og voksne. Faktisk har der været bygget forsvarsværker helt frem til 1. Verdenskrig, og den imponerende kanonstilling på toppen af Mont Chaberton (3131 m) på den modsatte side af dalen er således ikke mere end godt 100 år gammel og var faktisk i brug under 2. Verdenskrig. Da den blev bygget af italienerne startede de med at jævne toppen af bjerget, så det blev 6 meter lavere. Til gengæld byggede man hvert af de 8 kanontårne 12 meter høje. Det var nemlig den maksimale snedybde man havde målt på toppen af det høje bjerg!!!

Heldigvis er der anderledes fred ved grænsen nu til dags, selvom man godt kan have lidt fart i skiene, når man krydser den. Det enorme skiområde strækker sig nemlig helt ind i Frankrig og hænger sammen med Montgenvre, som ligger i passet, hvor grænsen går i dag. Selv om man aldrig bliver tjekket, kan det altså være godt at have sit pas med når man tager på ski herover.

Fantastiske skimuligheder

Skiområdet Via Lattea består udover Sauze D’Oulx og Montgenvre også af skibyerne Sestriere, Sansisario, Cesana og Claviere. Sestriere og Sansisario kender mange sikkert fordi, det var her de alpine konkurrencer blev afviklet under OL i Torino i 2006, og en stor del af at være på skiferie i Sauze D’Oulx er at komme rundt i det store terræn og besøge de andre steder, som hver især har fantastisk meget at byde på.

Sauze ligger længst mod nord i systemet, og alle pisterne ligger derfor på nordvendt skråning over byen og har fantastiske sneforhold gennem hele sæsonen. Området har faktisk alt hvad man ønsker som erfaren skiløber, lækre pisteforløb, gennem lærkeskoven som hersker her, højalpint terræn med stejle hang og masser af muligheder for offpiste. Højalpint og lækkert skovløb mellem lærketræerne er noget som fik de helt store smil frem, da vi var der en uge i februar. Det højeste punkt i området er Punto d’Incontro, som når op i over 2700 meters højde. Pisterne heroppe fra og tilbage mod byen er stejle og udfordrende på den fede måde, og terrænet er barskt og eksponeret, præcis som det skal være på høje steder. Der er dog også en blå piste, så de fleste kan være med.

Og det er faktisk vigtigt, for det er heroppe fra, man har forbindelsen til resten af området. Direkte mod syd går pisten ned til Sestriere, og her har man også områdets mest moderne gondol, som man kommer retur med. Mod vest går pisterne ned til Sansisario i nogle spændende forløb og det er den vej man skal, hvis man vil udforske området over mod den franske del.

Vælger man i første omgang at tage ned til Sestriere bliver man ramt af et mindre kulturchok! Sestriere er nemlig en rigtig skiby og har ingen oprindelige huse. Alt er hoteller og lejligheder bygget i mere eller mindre charmerende stil. Skiløbet fejler til gengæld ikke noget, og der er virkelig nogle vilde udfordringer i den øverste del af terrænet med stejle pister og i ditto offpiste-terræn. Når man kommer derop fornemmer man alligevel en vis form for nostalgi. Man har nemlig ladet de gamle liftstationsbygninger fra fordoms tids kabinelifter stå og nogle steder brugt dem til restauranter. Det vidner om den stolte skitradition man har i området. Længere nede i systemet, som stadig er enormt højt, da Sestriere ligger i 2050 meters højde, er der nogle fantastiske blå pister, som er en drøm for nye skiløbere, børn som voksne.

På ski til Frankrig

Bevæger man sig ud i resten af terrænet skal man i første omgang ned til Cesana. Her er det ikke altid muligt at løbe på ski, så man risikerer en del lifttransport. På den anden side, tager man liften op og bevæger sig mod vest via skovklædte bjergsider med stolelifte og hyggelige skovpister til Claviere og videre til Montgenevre. Området heroppe er i sig selv stort, og man kan ikke nå at komme meget rundt i det, hvis man vil nå alle lifterne på turen tilbage. Det kan derfor være en fordel at tage med på en shuttle-tur en dag i ugen. På den måde er man i Montgenevre, når liften åbner og kan udforske området hele dagen inden shuttle-bussen kører retur om eftermiddagen.

Montgenevres område er utroligt afvekslende og pisteforløbene er ligesom i Sauze D’Oulx kuperede og sjove. Lifterne ligger på begge sider af dalen hvor byen ligger. Tager man op på nordsiden kommer man op i et terræn på bagsiden af Mont Chaberton og heroppe er det højalpint og ret barskt. Der er nogle ret stejle sider, som lægger op til noget vildt offpisteløb, men her skal man virkelig have styr på lavinesituationen og selvfølgelig, som altid, have lavineudstyret i orden. Det helt store offpisteeventyr kunne være at skinne de ca. 1000 højdemeter op til kanonstillingen på Mont Chaberton, spise sin medbragte mad på et af kanontårnene, og herefter køre urørt puddersne hele vejen ned igen! Faktisk kan man køre ned på nordøstsiden og ramme en gammel skovvej og følge den dybt ned i dalen under Sauze D’Oulx. Men det kræver en guide.

På sydsiden af dalen og dermed den nordvendte skråning er der flere træer og et meget indbydende terræn. Det man også hæfter sig ved er, hvor uberørt her er. Et par lifte fører langt op i bjergene i hver sin retning, og kun enkelte pister fører ned gennem det øde terræn.

Som i hele egnen er trægrænsen ret højt oppe. Det skyldes den sydlige beliggenhed med lidt mildere klima. Man er heller ikke så langt fra Middelhavet og med fyr og lærketræer, som de dominerende giver det en anden oplevelse end længere mod nord. Klipperne i bjergene har også et mere rødligt skær, som også er kendetegnende for Middelhavskysten. Nærheden til Middelhavet gør også at området nogle vintre bliver ramt af storme fra syd, som giver helt ufattelige mængder sne.

Når man spiser frokost på en af restauranterne i Montgenevre hæfter man sig dog ved en forskel. Mad og kaffe er noget dyrere, og stemningen er knap så afslappet og varm, på godt og ondt.

Gastronomi i særklasse

I Italien er espresso den næstmest indtagede væske, kun overgået af vand! Der er en god forståelse for, at alle skal kunne nyde en god kop kaffe til en anstændig pris. Det betyder, at når man er på ski, så kan man altid gøre stop på et af de utallige, hyggelige steder på bjerget og få en espresso til omkring en euro. En stor kop kaffe kan snige sig helt op på 1½ euro! Det gør skidagen ekstra hyggelig, og man falder ind i den afslappede stil. Om det går ud over tiden på ski? Nej – for man bliver ved længere og har mere energi sidst på dagen.

Også når det kommer til mad er Italien udover det sædvanlige. Her bliver man ikke spist af med cafeteriamad, men har et stort udvalg af italienske specialiteter og masser af brød og grønt, selv længst oppe på bjerget. Også her er prisen til at holde ud. Selv om vi valgte den fineste restaurant på bjerget, kom vi ikke af med mere for vores lækre gourmet-mad end en schnitzel med små blege pommes havde kostet længere mod nord. Derfor kan schnitzlen selvfølgelig godt være det man har lyst til ind imellem, selv om tjeneren næppe kommer og river frisk parmesan over den, inden den køres ned?

Maden indtages pga. klimaet også oftere i solen, når man spiser på bjerget i Sauze D’Oulx, end længere mod nord.

Afterskien i Sauze er også lidt speciel. Stedet er præget af engelske turister og afterskistemningen er derfor lidt pub-agtig på den gode og hyggelige måde. Det er et lidt mere modent publikum der kommer her, og techno og dødsdruk er de fleste vokset fra. Igen er det hele kombineret med italiensk livsnyderstil og foregår tilbagelænet og i et fornuftigt tempo. Cafeerne og restauranterne i byen er også hyggelige og mange steder er, trods renovering og moderne interiør, holdt i den hyggelige stil, der kendetegner den gamle by, hvor kirken er fra 1500-tallet.

Vi havde halvpension på vores hotel, Holiday Debili, og også det blev der gjort meget ud af. Gode råvarer fra Piemonte i rigelige mængder, så man kunne lade batterierne op igen, og altid serveret med et smil.

Også aften/nattelivet er afslappet og præget af et modent publikum. Gaderne er hyggelige og mange af stederne ligger centralt omkring torvet ikke langt fra byens hoteller.

I vores tilfælde var det dog begrænset hvor længe vi holdt ud på natten. Med den megen skiløb, friske luft og et stort indtag af lækker mad, havde vi behov for at få noget søvn, så den næste dag kunne blive lige så fantastisk.