Jeg er nærsynet og bruger briller. Når jeg spiller bordtennis, har jeg briller på, mens jeg bruger kontaktlinser, når jeg løber på ski. Fremover pakker jeg aldrig mere mine linser ned i bagagen. Hvis du vil vide hvorfor og hvor hjælpsomme, nordmændene er, så skal du læse denne artikel til ende. Hvis du bare vil høre, hvordan klubkammerater er til bordtennis, kan du nøjes med at læse indledningen.
En aften i omklædningsrummet bemærker en af mine bordtenniskammerater, at han ikke tidligere har lagt mærke til, at jeg bruger briller. Kækt bemærker jeg som svar, at det er fordi, jeg tager brillerne af, når jeg spiller mod ham og kun bruger lyttesansen til at bestemme, hvor bolden kommer og med hvilken skru. Så var den træningsaften i gang.
Min bordtenniskammerat siger senere videre til hans, i denne artikel unavngivne aftensmakker, at jeg nogle gange vælger at spille uden briller for at give modstanderne en chance. ”Okay. Imponerende” var reaktionen. Tilfældet ville, at Brøndby spillede mod Viborg samme aften, og at den – fortsat unavngivne – makker gladeligt på et tidspunkt meddeler, at BIF har scoret til 1-0. Lidt senere fortæller han smilende, at det fortsat står 1-0. Til det spørger jeg: ”Stadig til Brøndby?”, og min kammerat svarer raskt: ”Ja, det har ikke været halvleg endnu, så de har ikke byttet”. Den unavngivne opgav vist på det tidspunkt at tale fodbold med os.
Hvis du tænker, at man skulle have været der for at finde det sjovt, så har du nok ret. Hvis du ikke orker at læse videre om det, denne artikel handler om – og det er ski i Stranda – så er det ærgerligt, for så får du ikke information om denne lille perle med den helt fantastisk, ja spektakulære, udsigt fra piste og off piste.
Sunnmørsalperne
Stranda Skisenter ligger i Sunnmørsalperne, der er en betegnelse for fjeldene i Sunnmøre, som er en del af Møre og Romsdal. Området er kendt for dets nærmest dramatiske fjelde, der stiger direkte op fra fjordene. Fjeldene består hovedsageligt af gnejs og granit, hvilket giver et robust og markant udseende. Særligt sammenlignet med Dolomitterne.
Fjeldene når højder på over 1.700 meter, og de skarpe tinder og dybe dale gør Sunnmørsalperne til et yndet mål for både vandrere, klatrere og selvfølgelig skiløbere. Her er en fantastisk natur.
Tænk som en nordmand
Vi var i Stranda lige før, sæsonen tog fart, og blot to lifte var åbne. En på hver side. Der var ikke mange på ski, og der var foreløbig kun faldet 1,5 meter sne. Det er Norge og vestlandet, og her skal vi op på mange meter sne, før det rigtig tæller. Og så behøver man bare en lift på hver side af området, er det norske ræsonnement.
For at forstå, hvorfor nordmændene finder det alt rigeligt, skal man tænke og løbe på ski som vores broderfolk. Her behøver du ikke få mindreværdskompleks. Nordmændene løber på turistniveau ikke spor bedre på ski end danskere. Tværtimod har jeg hørt fra flere norske instruktører. Men den historie og den argumentation må du få en anden gang. Pointen er, at du skal tænke hele området som én stor pist. Uanset om der har kørt præpareringsmaskine eller ej, så er det en pist.
Vores norske venner tæller og tænker ikke så meget i antal præparerede piste og piste-km. De ser et fjeld, og de ser areal. Her er der fri leg og masser af skiløb. Det er ikke nødvendigvis elegant. Teknikken behøver ej heller være forfinet. Men de kommer ned, og de har det sjovt. Og det er faktisk bare det, det hele handler om.
Stranda Skisenter
Mere konkret har Stranda Skisenteret syv lifte, herunder en kabinelift, som i højsæsonen næsten har dobbelt kapacitet, da der indsættes stole mellem hver kabine. Når alt er åbnet, er der 18 piste af varierende sværhedsgrad uden, at sværhedsgraden stikker af. Som nævnt er en af de mest unikke oplevelser ved Stranda Skicenter off piste-mulighederne. Med adgang til et kæmpe areal er området spændende for off piste.
I den gode del af sæsonen kan løbe off piste til byen, og der er bus fra Stranda retur til skiområdet.
Og så er der jo udsigten. Tag kabinen op til 1.042 meter over havet og fra toppen kan du ikke andet end at blive bjergtaget af den imponerende panoramaudsigt ned mod Stranda by og over Storfjorden med det omkringliggende UNESCO-verdensarvsområde, som også inkluderer Geirangerfjorden.
Der er tre restauranter i skiområdet. Fjord Panorama Restaurant ligger på toppen af kabineliften, og som navnet lover har den en fantastisk udsigt over fjorden. På den modsatte side og ved liften Top Fursetheis ligger også en café. Det same same som Fjord Panorama Restaurant bare uden helt samme udsigt. Stova 1957 er placeret i bunden af skisportsstedet. Denne restaurant har fokus på lokale råvarer. Vi spiste en virkelig lækker og smagfuld burger her.
Men ellers er Norge et skiland med madpakker. Vi boede på hotel i byen, og ved morgenmadsbuffeten blev der lagt madpakkeposer frem, så du kan smøre dig en frokost. Jeg er vild med det. Vi kørte i lejebil til skicenteret og det var lidt smart, syntes vi, for så kunne bruge bilen som køleskab.
Stranda Skicenter blev grundlagt i 1957 og er ejet og økonomisk understøttet af fire lokale investorer. Det er lokalpatrioter, der for år siden så værdien af skicentret – og som var og stadig er villige til at investere i at udvikle regionen. Umiddelbart er det min vurdering, at der ikke er kritisk masse og for få besøgende til, at det kommercielt kan betale sig at drive skiområdet. Det skal vi så bare glæde os over, for er det ikke altid en fornøjelse, når der ikke er liftkø og masser af plads på pistene?!
Skinke hovedstad, pizza, lakseproduktion og møbeldesign – byen Stranda har stolte industritraditioner
Stranda AS producerer spegeskinke og mange andre kødspecialiteter. Stranda som brand er en landskendt mærkevare, og Stranda-by og skinke hænger så meget sammen, at det gamle rådhus – nu kaldet Skinkerådhuset – er omdannet til en form for kokkeskole. Med stolthed siger byen selv: ”Stranda er uden tvivl Norges skinkehovedstad, og en hovedstad skal selvfølgelig have sit eget skinkerådhus og sin egen skinkeborgmester. Skinkerådhuset, som tidligere var bank og kommunens rådhus, er en arena for udvikling af god spekeskinke. Det har et mødelokale med lokalt design fra Slettvoll, og et stort træningskøkken, der bruges til træning og udvikling.”
Slettvoll er en international møbelfabrik, som også ligger i Stranda. Ydermere har byen sin egen og temmelig store produktion af frysepizza. Selv blev jeg i øvrigt den glade ejer af en hvid T-shirt med Grandiosa-logo lige midt på brystet. En gave fra det hjælpsomme personale på vores hotel. Mere om det slutteligt.
Inden lidt om Norges frysepizza nummer 1; Grandiosa. Pizza Grandiosa blev lanceret i 1980, og i løbet af blot ti år tog salget fart. I 1994 passerede dagsproduktionen 100.000 pizzaer. Pizza Grandiosa har fortsat en markedsandel i Norge på omkring 50 %. Der har i øvrigt været arrangeret norgesmesterskaber i hurtigspisning af Grandiosa-pizza. Der er udgivet en hitliste-sang (“Respekt for Grandiosa”) og selvfølgelig også en bog om Grandiosa.
Hotel og rejsen Stranda
Vi boede på Dreges Hotell, centralt beliggende og et stenkast fra fjorden. Fint hotel med mulighed for kvart- eller halvpension. Der er hyggeligt barområde, hvor vi morede os blandt andre med den norske mester i slalomkørsel at kende. Ikke på ski men i Porsche. Det forlød fra ham selv, at han var vinder af en af de største norske Lottogevinster. Vi betalte nu selv for vores øl.
Hotellet, som har dansk management, kan anbefales. Vi havde booket gennem Norges Rejser Aktiv Familie Ferie, som havde hjulpet med alt også lejebil, liftkort og skileje. For tre dage på ski og fem overnatninger var totalprisen omregnet knap 8.000 danske kroner pr. mand for enkeltværelse og halvpension.
Ledelsen og personalet på Dreges Hotell lærte jeg godt at kende. Sagen var nemlig, at SAS mente, at min bagage gjorde større nytte i Oslo end at følge mig. Og så stillede personalet venligt og straks op. En T-shirt fra Grandiosa, kontakt til lokal outdoor guide for muligt lån af skibukser osv. betød, at jeg kom på ski også uden min egen bagage.
Vi fløj, som det kan forstås, med SAS. Først til Oslo og så videre til Ålesund. Turen fra Ålesund foregik i lejebil og tager ca to timer inkl. færgeoverfart på 20 minutter. Der er også flere busafgange fra Ålesund direkte til Stranda Skisenter.
Måske var problemet med min bagage, at vi havde et par timer i Oslo, inden vi føj videre. Vi var der i hvert fald længe nok til, at min bagage blev væk. I den lå også mine kontaktlinser, og så er vi tilbage til indledningen. Skistøvler og kontaktlinser; fremover altid i håndbagagen.
SAS!
At din bagage kan blive væk eller forsinket er desværre en risiko, du må leve med, hvis du flyver på ferie. Men når luftfartsselskabet er ligeglade og agerer, som om de ikke ønsker at afhjælpe deres fejl, så bliver man frustreret. Den ekstra stressfaktor bør ikke være “inkluderet” i den normalvis lave risiko for bortkommet bagage.
Da jeg onsdag eftermiddag (5. februar) ankom til Ålesund, var min og et par andre passagerers bagage således ikke med flyet. Det er en lille lufthavn, og der var nul personale men blot en QR-kode at scanne og så online at udfylde en formular for bortkommet / forsinket bagage. Det er lidt besværligt på mobiltelefonen, når formular og hjemmeside er designet til PC og stor skærm. Men sådan er det. Udfyldt formular, ud i lejebilen og så ellers håbe på hurtig efterlevering af bagagen.
Der er flere daglige afgange mellem Oslo og Ålesund, og jeg troede helt oprigtigt, at min bagage selvfølgelig ville være med et af de to senere fly, som samme dag ville ankomme til Ålesund. Men nej. Ingen bagage. Den var fortsat i Oslo. Næste morgen, hvor morgenflyet fra Oslo havde sat hjulene i Ålesund, var der fortsat ingen bagage. Det var derfor på ski uden rygskjold, hjelm af moderne standard eller kontaktlinser.
Løbende samtaler med SAS var alt andet en opløftende. SAS var konstant så ligeglade og ignorerende. Sidst på dagen den 6. februar foreslog SAS i ramme alvor, at jeg da bare kunne tage bagagen med fra Oslo, når jeg næste dag (altså den 7. februar) skulle hjem via Oslo. Så er det man bliver i tvivl; havde jeg der i ankomstlufthavnen på min mobil skrevet forkert dato? Heldigvis var rigtig dato angivet; lig hjemrejse 9. februar. SAS påstod ikke desto mindre fortsat, at jeg skulle hjem med dem den 7.
Gennem mine mange samtale med SAS blev jeg klar over, at jeg selv måtte være mere end proaktiv, hvis jeg skulle nå at få min bagage, og en meget lang historie kort ender med, at jeg selv får arrangeret bagagen medbragt med almindelig bus fra Ålesund og selvafhentning ved busstoppested på havnen i Stranda. Af en ødelagt kuffert.
Jeg har fået omkostningerne til tandpasta, tandbørste og en deo dækket af SAS. Resten og er blevet en sag mellem min egen rejseforsikring og mig.
SAS er mange gange forelagt denne artikel og kritik. De har valgt ikke at svare.
