Branäs – kun otte timer i bil fra København – vokser år efter år og er i dag Sveriges fjerde mest populære skianlæg. Årets sæson er i fuld gang og anlægget ser ud til at fortsætte udviklingen. Bookningsrekorden er igen tæt på at blive slået nu hvor vinterferie, påske og forårsskiløbet nærmer sig.

Allerede før sæsonstarten markerede Branäs sig stærkt, da man udkonkurrerede de største skianlæg i Sverige og vandt den prestigefyldte udmærkelse ”Årets skianlæg 2021”, som hvert år uddeles af de svenske skianlægs organisation, SLAO. Og udmærkelsen synes at have fået manges øjne op for dette skiparadis i det nordlige Värmland.

”Mange ser måske endnu længere mod nord når de er på jagt efter skiløb i topklasse, men selvom vi ligger lidt længere mod syd end mange af de største anlæg, så har vi år efter år bevist at vi kan leverere et fantastisk produkt, hvor hele familien kan have det sjovt sammen. Titlen ”Årets skianlæg” er endnu et bevis herpå”, siger Anders Kjällström, direktør for Branäsgruppen.

Bedste skiområde for børnefamilier

Branäs, som idag har 33 pister og 28 lifter, er ikke uvant med udmærkelser. Anlægget er tidligere blevet udnævnt af gæsterne til ”Bedste skiområde for børnefamilier” hele 13 gange. At skianlægget forbindes med børnefamilier er ingen tilfældighed.

”Vores hovedmålgruppe er børnefamilier og det er dem vi har i tankerne når vi udvikler nye pister, lifter, aktiviteter og restauranter.

Bookningsrekorden er tæt på at blive slået

Branäs har, ligesom mange andre virksomheder,  været påvirket af restriktioner ifm. covid-19, men i år synes vinden at vende og anlægget kan meget vel være på vej mod bookningsrekord.

”Vi har aldrig set så stor interesse for skiløb. Jeg tror att mange har længtes efter at komme hjemmefra og lave aktiviteter sammen.

Anders Kjällström mener også at det faktum at skirejsen for det meste foregår udendørs kan være en vigtig faktor til at så mange vælger den i vinterferien.

”Vi har arbejdet meget med vores rutiner og trafikken af gæster på anlægget for at gøre gæsternes ophold så trygt som muligt og det synes jeg at vi er lykkedes med. Ved at forhåndsbooke udstyr og liftkort så kan gæsterne sikkert bruge al tid udendørs og i deres boliger. Derudover har vi taget en del forholdsregler i vores lokaler for at minimere trængsel og vi tilbyder take away og levering af mad, både fra restauranter og butikker.

Nyt skiområde  

I Branäs findes et stort udbud for alle aldre, hvor der ud over 33 pister og 28 lifter findes mange aktiviteter og attraktioner i og rundt om skiområdet. For nylig blev det besluttet at en storsatsning på et helt nyt skiområde påbegyndes om et par år.

”Det bliver et nyt center med nye pister, lifter, restauranter og 4 000 sengepladser. Byggeriets start ligger to år frem i tiden og vi kan ikke sige nøjagtigt hvornår det står klart, men det er en satsning som vi tror meget på, og som vi er overbevist vil få endnu flere til at få øjnene op for Branäs.

Allerede før sæsonen 21/22 blev det eksisterende familieudbud forbedret. Eksmpelvis blev en af de mest populære pister, Långsvängen, gjort endnu længere for at tilbyde et let og skønt skiløb fra toppen og helt ned til området Mattesdalen. Blandt årets nyheder finder vi også en ny lift, en hoppeborg, et transportbånd og flere nye snekanoner som effektiviserer sneproduktionen og giver mulighed for endnu bedre skiløb.

”Trods pandemien, som selvfølgelig  har påvirket os økonomisk, så er vi lykkedes med at satse på en hel del nyheder og vi har fået meget positiv feedback herpå.

Klimasatsningen fortsætter

Branäsgruppen, den koncern hvor Branäs indgår sammen med Kungsberget, Vallåsen och Ulricehamn Ski Center, har de seneste år gennemført flere projekter ud fra et klimavenligt perspektiv. Man har blandt andet udskiftet alle sugerør i plast til sugerør lavet af svensk siv, pistemaskinerne kører på 100 procent HVO-diesel og al el som anvendes kommer fra fossilfrie og genbrugelige kilder. Før sæsonen 21/22 blev de næste skridt i den klimavenlige omstilling taget og antallet af ladestationer til elbiler blev næsten fordoblet på de fire anlæg.

”Vi er gået fra 37 til 66 ladepladser. Ser yderligere to år tilbage i tiden så har vi tredoblet antallet så det projekt bevæger sig hele tiden positivt fremad. Hovedparten af gæsterne kommer hertil i bil og vi vil selvfølgelig gør rejsen så klimaholdbar som muligt.

Sæsonen i Branäs er i fuld gang og fortsætter helt frem til d. 18 april.

Forrige artikelBliv skilærer!
Næste artikelSt. Anton er for alle
Skiavisen er Danmarks største skiavis med nyheder om ski og snowboard, lær at stå på ski og få anmeldelser af rejser og udstyr til ski.