Du behøver ikke rejse langt op i Sverige for at få udfordringer på langrend. Få timer væk ligger både officielle Vasaløbscentre og andre skisportssteder, hvor du kan kombinere dit langrendsløb med en dag på alpin. Her er en guide til de bedste langrendsoplevelser i Sydsverige.

På langrend i Sydsverige

Som en anden baghave til Danmark har du Sydsverige. Her er der masser af mulighed for at tilrettelægge en perfekt langrendsdag eller ferie. I Sydsverige er der nemlig to officielle Vasaløbscentre og massevis af langrendsspor i forbindelse med de alpine skiområder.

Billingen er det ene af de to Vasaløbscentre, og det finder du i Vestsverige. I Billingen er der intet mindre end 40 km præparerede langrendsspor, hvoraf de 4 km er med kunstsne. Der er også et vildmarksspor på 16 km, så du rigtig kan komme ud og opleve naturen.

LassalyckanUlricehamn er det andet Vasaløbscenter, og det finder du ligeledes i Vestsverige. Det er Nordeuropas mest moderne kunstsnesanlæg med hensyn til langrend med et 3,5 km langt oplyst spor, forskellige natursnesspor på mellem 5 og 15 km samt stedets golfbane, der om vinteren omdannes til et 7 km langt motionsspor. For at blive et officielt Vasaløbscenter skal man tilbyde ekspertvejledning udi kost og langrendsteknik. Man skal også konstant videreudvikle og optimere snesystem og træningsfaciliteter. Derfor er det officielle Vasaløbs-stempel din garanti for uovertrufne forhold.

Kombinér langrend og alpint skiløb i Sydsverige

Er du på udkig efter en skiferie, hvor du kan kombinere alpint skiløb med langrend, så er der gode muligheder i det sydlige Sverige. Her finder du blandt andet Isaberg, der har et 18,5 km præpareret langrendsspor. Omkring skibakken hos Mullsjö Alpin er der flere langrendsspor. To mindre spor på to og fire km, et længere på 10 km, og inde omkring Mullsjö by finder du det oplyste spor på omkring fem km. Udover et Vasaløbscenter er der også Ulricehamns Skicenter, som netop kombinerer alpint skiløb med langrend, så du har mulighed for at køre rundt i et kuperet terræn på ruter mellem 3 og 15 km.

.

Forrige artikelSnesikre Myrkdalen
Næste artikelSnowboardens helt store fader er gået bort
Skiavisen er Danmarks største skiavis med nyheder om ski og snowboard, lær at stå på ski og få anmeldelser af rejser og udstyr til ski.