"Hvor siger du, at skituren går hen? Alanya i Tyrkiet? Altså byen ud til Middelhavet og stik nord for Cypern. Kan man løbe på ski der?" Nej og nej. Man kan ikke løbe på andet end vandski i Alanya med y. Alagna med g ligger i de Italienske alper, og her kan du så klart løbe på ski. Særligt på de ski som er bredere.

Så lad det være sagt med det samme. Hvis du er rutineret og entusiastisk skiløber på udkig efter et skiområde med spektakulær natur og samtidig bycharme, så er Alagna i Italien en destination, du ikke bare bør overveje. Du skal mindst engang i dit skikarriere have været her.

Beliggende i de smukke alper i Norditalien er Alagna et paradis for skientusiaster, der ønsker en autentisk og uspoleret oplevelse væk fra de mere kommercielle (læs: store og polerede) skisportsdestinationer. Udover byens atmosfære så skal du altså komme til Alagna for off piste og on piste i den svære del af skalaen.

Beliggenhed og natur

Alagna, formelt omtalt som Alagna Valsesia, ligger i regionen Piemonte i det nordlige Italien og er en del af Monte Rosa-skisportsområdet. Monte Rosa er virkelig imponerende som bjergmassiv og strækker sig mellem Schweiz og Italien. Tæller du efter, er der ni toppe højere end 4.000 meter plus Matterhorn med sine 4.478 meter.

Skiløbet

Udfordrende skiløb og off-piste terrænet er kendetegnende for Alagna. For de fleste pistefræsere er området til gengæld mindre kendt.

Du skal tage til Alagna for udfordringerne og for byens atmosfære. I hele området er der i realiteten udelukkende røde og sorte pister. Fantastisk for den rutinerede skiløber. I yderområdet i forhold til Alagna ligger byen Frachey (1.623 moh), og hertil er en grøn piste. Det er det hele. Ellers er resten rødt og sort.

Som altid i Italien står alle, som i samtlige, pister snorlige og grundigt præparerede hver eneste morgen. Early birds får helt igennem fedt pisteløb. Du behøver i øvrigt ikke være så tidligt på pistene for opleve det; her er ikke overrendt, hvilket også skyldes byens stærkt begrænsede antal sengepladser.

Alagna er forbundet med Gressoney og Champoluc. Det skaber et skiløbsområde med mere end 180 km pister og over 40 lifter. Området kan afgjort anbefales. Særligt til de rutinerede og gode skiløbere. Udfordringen er, at der fra Alagna blot er én lift op og så yderligere blot en lift, før man kan komme over bjergkammen og løbe til Gressoney og Champoluc. Det er virkelig en akilleshæl for området ved dårligt vejr. For at passere Passo Salati (2.971 moh) er du altså afhængig af to lifte, og der er ikke alternativer. Det siger sig selv, at lukkes den nederste lift, fx på grund af vind, så er der ikke noget skiløb den dag. Lukkes den øverste lift, er skiløbet begrænset.

Vær opmærksom på, at pisten retur til Alagna ikke slutter ved kabineliften. Det betyder, at den i øvrigt ret lækre piste ned og retur op ikke kan ske uden at tage skiene og så gå et par hundrede meter.

Alagna ligger i Valsesia-dalen, direkte omgivet af spektakulære tinder og imponerende bjergtoppe. Særligt kendt er Matterhorn, som er en del Breuil Cervinia-Zermatt skiområdet, og som du udelukkende kan komme til fra Alagna off piste. Fra Breuil Cervinia-Zermatt kan du ikke komme med lift retur til Alagna eller de forbundne nabobyer Gressoney og Champoluc. Ikke endnu. Men det arbejdes der på, og planlægningen med at forbinde områderne, som afstandsmæssigt er pænt langt, er på tegnebrættet. Det siger noget om ambitionerne i Italien og særligt Schweiz. Der bliver investeret massivt i de højalpine skiområder, for det er her, sneen forventes også at falde i den nære og lidt mere fjerne fremtid.

Pistekortet yder ikke området retfærdighed. Der synes antallet af pister begrænset, men når du ført er her, er det som om området folder sig ud bl.a. fordi, der er langt mellem pisterne sådan at forstå, at der ikke bare løber to, tre delvis parallelle pister ned fra hver lift.

At Alagna og området henvender sig til de skiløbere, der løber off piste, ses også på de lidt alternative og anderledes overnatningsmuligheder. Fx kan du overnatte på Grande Halte – Rifugio Città di Mortara, som er en glimrende restaurant om dagen og vel ret beset blot er en stor bjerghytte – du ved; køjesenge og toilet på gangen – placeret direkte i terrænet og som de første hver morgen med direkte adgang til både pister og off piste.

Off piste

Mit eget første valg af off piste er La Balma. Det er smukt – nærmest betagende – skiløb fra Indren-gletsjeren (Freeride Paradise) ned til floden Sesia og Largo Gabiet. At have været i Alagna og ikke have løbet denne markerede off piste, er det samme som at sige, at du ikke har været i Alagna. Også fordi det ikke er en vanskelig off piste, og den kan fint løbes af rutinerede skiløbere.

En markeret off piste er en ikke en præpareret piste. Det er off piste, hvor der dog observeres på lavinefarer m.m.

Malfatta er bogstaveligt en sværere tilgængelig off piste. Både at komme til toppen og selve skiløbet, der forbinder Indren-gletsjeren med Piode-gletsjeren. Tidligere skulle du via den gamle Indren-lift for at komme til toppen. I dag kan du bruge Funifour-liften og gå op ad Indren-gletsjeren, holde til venstre og holde højde for at fortsætte sydøstlig retning, og så finder du Malfatta. Det er ikke for begyndere og lokal bjergguide påkræves. Særligt første gang.

Zube skal som off piste også nævnes. Det er ikke “in the middle of nothing”, og du løber bl.a. mellem de gamle bjerghytter, som ligger spredt på nedfarten. Ret cool og lidt hyggeligt.

Olen hører til de lidt mindre krævende off piste. Ikke at det er let skiløb i gængs forstand. Ydermere skal du ikke traversere for at komme til off pisten. Ved Passo dei Salati, som er toppen, når du kommer fra Alagna, løber du på pisten til venstre, langs toppen. Du passerer Mosso-instituttet, Refuge Vigevano, derefter ruinerne af Refuge Guglielmina. Her drejer til højre og efter hundrede meter er du på toppen af Olen, og så er der off piste – heldigvis med lift retur.

Angelo Mosso-instituttet ligger lige under Salati-passet mellem Corno del Camoscio og Stohlemberg i 2.901 meter ved Olen-passet. Det blev indviet i 1907 og blev opkaldt efter dets grundlægger Angelo Mosso, som var professor i fysiologi. Instituttet benyttes til dataindsamling og forskning i klima og sneforhold.

Byen Alagna

Alagna har en varm og venlig atmosfære, og udover den spektakulære omliggende natur og de fantastiske skiløbsmuligheder, er området også en charmerende bjergby. Der er mindre end 1.500 turistsengepladser og blot cirka 430 indbyggere. Alagna er altså ikke en storby, snarere en rigtig landsby. Byen er således præget af sin autentiske alpine arkitektur med gågade, traditionelle stenhytter og små gårde midt i byen. Her finder du også butikker, caféer og restauranter, som der er 14 af. Forvent lokale specialiteter, ofte fremstillet af egnes råvarer.

Nabobyerne

Alagna blev med lift i 2005 forbundet til nabobyerne. Dermed blev Alagna en del af Monte Rosa-skisportsområdet, som inkluderer Gressoney og Champoluc.

Gressoney, også kendt som Gressoney-La-Trinité, er ligeledes en ganske charmerende bjergby. Den øvre del hedder Stafal (1.830 moh), og for et årti eller to siden var der blot tre hoteller. Nu er Stafal og Gressoney-La-Trinité vokset sammen, hvilket hjælper i forhold til butikker og restauranter. Når det er sagt, så er også Gressoney kendt for sin lange historie og kultur, med et gammelt slot og mange traditionelle huse og gårde.

Champoluc er en tredje populær by i Monte Rosa-skisportsområdet. Den ligger i Ayas-dalen og er for danskere nok den mest kendte af de tre byer. Som nabobyerne har Champoluc sin egen ægte charme.

Når du skal til Champoluc fra Alagna løber du først til Stafal, der som nævnt er den øvre del af Gressoney-La-Trinité. Det gør du på en overordentlig fed sort piste. I bunden af pisten, mere end 1.800 meter over havets overlade, skal du af med skiene og gå til liften, der bringer dig først til Sant’Anna (2.180 meter) og dernæst videre til toppen Colle Bettaforca (2.727 meter), hvorfra du kan løbe mod Frachey og Champoluc.

Colle Bettaforca toppen ligger mellem Gressoney-dalen Ayas-dalen, som igen er en del af Aosta-dalen og fungerer som en forbindelse mellem de to områder.

Hotel

Vi boede på Hotel Cristallo, hvis historie strækker sig helt tilbage til 1932. Hotellet ligger centralt lige over for kirken og med et par hundrede meter op ad bakke til skiliften. Det er store, rumlige og lyse værelser, og der er terrasse, lounge bar og restaurant for både hotellets gæster og andre. Hotellet har blot 19 værelser.

Hotellet har også indendørs swimmingpool og wellness med sauna. Absolut fint dog ikke, som du måske er vant til fra de østrigske hoteller.

Vi gav 11.000 kroner pr. person for ugerejsen inklusive direkte fly, transit, liftkort og hotel med morgenmad. Aftensmad tilkøbte vi direkte af hotellet for omregnet 2.000 kroner pr. person inklusive drikkevarer.

Forrige artikelSkiudstyr: Er du freerider? Jakker til dig der elsker uberørte bjergsider
Næste artikelSkiferie: Solide snemængder får Livigno i Italien til at åbne før tid
Per Henrik Brask
Per Henrik Brask, ski- og cykelekspert. Alle skisteder har noget at byde ind med, og gennem egne erfaringer beskriver Per Henrik, hvilke gæster som får størst glæde af skiområdet. Der er en form for brugsanvisning til destinationen. Per Henrik er forfatter til foreløbig otte bøger om cykling og skiløb samt et utal af artikler.