Ischgl har gennem næsten to år været det suverænt mest omtalte skisportssted. Det skyldes naturligvis den noget uheldige rolle, stedet spillede som smittespreder i starten af Covid-19-pandemien. Historier om fløjtespillende bartendere på afterskistedet, Kitzloch ramte forsiderne og nyhederne i bedste sendetid.

Vi besøgte det omtalte skisportssted, umiddelbart efter den seneste nedlukning for at tage pulsen, dels på situationen, men først og fremmest for at se, om skiløbet i Ischgl er lige så godt som rygterne siger?

Pisteforløb i verdensklasse

Dag et på ski efter Corona, startede med en kort gåtur til liften. Fødderne virkede, indkapslede i skistøvlerne, lidt fornærmede efter den lange ufrivillige skiløshed. Det kunne nu ikke ødelægge humøret og selvom man følte lidt nervøsitet og spænding, kunne det heller ikke tørre de brede smil af ansigterne. Selv ikke ffp2-mundbindene kunne skjule dem.

Spændingen steg hele vejen op med liften og da vi klikkede i bindingerne ved Idalp, skyllede en strøm af glæde gennem kroppen og benene. Selvom vi nok var lidt rustne, kunne vi godt styre skiene og efter den første lille tur til den næste lift, var vi allerede i gang.

Der var ingen af os, der havde besøgt Ischgl før, men vi havde hørt at den røde piste ned til Samnaun skulle være fantastisk, så den sigtede vi mod.

Med yderligere to super, effektive stolelifte nåede vi hurtigt toppen af Palinkopf (2864m). Herfra kan man køre ad den røde piste hele vejen ned til Samnaun. Det var den perfekte måde at komme i gang på. Pisten er utroligt afvekslende med store brede partier, hvor man kan lade skiene løbe i store carvingsving og korte, stejlere passager, hvor man lige skal trykke kanterne godt i underlaget, for at kontrollere hastigheden. Omgivelserne er fantastiske. Man bevæger sig væk fra resten af skiområdet, gennem en smuk dal, hvor et lille vandløb risler gennem puder af glinsende puddersne. Efter lang tid kommer man ned til lærketræerne i dalen over Samnaun. Her flader det lidt ud og fra den lille hyggelige by, med de mange toldfrie butikker er der et blåt glidestykke den sidste vej, ned til liften. Lidt hårdt for de utrænede lår. Til gengæld var fødderne holdt op med at beklage sig, så det var OK. Det viste sig senere, at det nærmest var det eneste glidestykke af de 239 km pister i området!

Vi tog dobbeltdækker-kabineliften op til de solvendte pister over Samnaun. Her er en god blanding af røde og blå pister, med sjove forløb og lækker sne. Vi brugte et par timer inden vi vendte retur til Ischglsiden. Der er tre steder man kan komme med lift op til grænsen mellem Østrig og Schweiz, så det er utroligt let at krydse den. Vi tog frokosten tilbage i Østrig, hvor vi fornemmede, det er en anelse billigere (eller mindre dyrt!). Efter frokost kørte vi lidt rundt og udforskede de østrigske pister. I de mørke måneder giver det rigtig god mening, for efter middag, kommer solen rundt og kigger ned på den nordvendte side af bjerget.

Det der springer i øjnene, er hvor fantastisk effektivt skiområdet er. Uanset hvor man kommer op er der flere lækre pister at vælge imellem. Ofte er de i forskellige farver og leder til nye lækre steder at lægge sine skisving. Syv steder bliver man ført op over 2600 meters højde og det giver garanti for fantastisk snekvalitet. 80 % af skiområdet ligger over 2000 meter, så man føler med rette, at man er højt oppe lige meget hvor man er.

Skiløb for alle

Der går nogle rygter om, at Ischgl ikke er for nye skiløbere. Det er ikke rigtigt. Når man tager liften op fra byen til Idalp, er man kommet til det perfekte område for nye og forsigtige skiløbere. Her ligger et par rullebånd, for de helt nye og de mindste. Derudover ligger der to stolelifte som servicerer de lækre blå pister i området ved Idalp. Det betyder at de nye, kan sidde og slappe af i liften, på vej op og bruge kræfterne på at få skiene til at lystre, på vej nedad. Når skiene arter sig, kan man sagtens bevæge sig ud i området. Fra Idalp kan man tage liften til Idjoch eller Viderjoch og derfra glide ind i Schweiz. Her ligger en masse lækre blå pister som man sagtens kan bruge dage på. Der går også en lang blå piste ned på Samnaun-siden. Det er en fantastisk tur for alle, men man skal et lille stykke med skibus i bunden, for at komme retur til liften. Det er bestemt turen værd… men måske ikke ti gange. En anden mulighed (lidt overset) er pisten i Höllkar. Nede i dalen løber en lækker blå piste, under en stolelift. Den kan man køre mange gange uden at kede sig. Det fine er at her, kan dygtigere familiemedlemmer eller venner, køre en tak højere op og blive udfordret på pisterne deroppe og hurtigt vende tilbage, så man igen kan følges ad. Når man skal retur til Idalp er der fine blå forbindelser, både fra Höllkar og Schweiz. Fra Idalp tager man liften ned til byen. Pisterne heroppefra er røde og der kan være mange som søger ned ad dem om eftermiddagen. Det vil være unødigt hårdt for nye skiløbere og kan give nogle knæk både fysisk og psykisk. Tager man liften sparer man kræfterne og har bedre ben næste dag.

For de mere erfarne er der ikke rigtigt nogle begrænsninger. Har man købt et 6 dages liftkort, skal man bare køre 40 km piste om dagen, så rammer man 240 km! Man kan nok leve med at man kører den ene km af de 239 to gange… ellers må man tage 5 minutter længere frokostpause en af dagene, så passer regnskabet. Det vilde er faktisk at alle pister er sjove. Pisterne er virkelig velpræparerede og gode. Der er god bredde på dem og ikke så mange mennesker! Det sidste skyldes at området er så stort i forhold til liftkapaciteten. Der er med andre ord 239 km pister, som bliver serviceret af 45 lifter! Det passer fantastisk. Der kommer ikke flere skiløbere op med lifterne end at der er plads på pisterne. Andre steder i Østrig har man enormt mange lifter pr km piste. De er allesammen supermoderne og sprøjter folk op i bjergene. Det kan godt være der ikke er liftkø. Til gengæld giver det crowdede pister. I Ischgl har man hverken liftkø eller crowdede pister. Der er nok lifte i forhold til områdets sengepladser og rigeligt med pister i forhold til liftene… Det er genialt og giver meget mere effektivt skiløb.

En anden ting som gør området så unikt i forhold til konkurrenterne er, at lifter og pister er anlagt til skiløb. I konkurrerende områder har man gennem årene udvidet ved at bygge sammen med nabobyer og forbinde områder langt fra hinanden… Det kan give rigtigt mange km pister, men mange af dem er forbindelses- og transportpister. I Ischgl har man bygget liftene op til de toppe der giver bedst skiløb og de bedste oplevelser og derfor føles Ischgls 239 km pister længere og federe end steder med samme antal.

For de aller dygtigste er Ischgl også en sand perle. Der er ikke mindre end 34 km sorte pister og 15 km markerede offpisteruter! Det vilde er at de fleste ligger meget koncentreret omkring et par af de højeste toppe. Fra den højeste, Greitspitze på 2872 meter kaster ikke mindre end 5 sorte pister og en skirute sig ud over kanten. Piste 14 er områdets stejleste og falder med 70%. Her skal skiene virkelig tværstilles for at holde farten nede. Den høje beliggenhed gør dog, at sneen ofte er rigtig fin så man får godt greb. Ved Palinkopf (2864) og Höllspitze (2799) ligger der 7 meget sorte pister og 5 offpisteruter. Den længste af de sorte falder mere end 800 højdemeter og kræver en enkelt pause eller to på vej ned, medmindre man har gode lår. På dage efter snefald er udfordringerne udenfor pisten også fantastiske i dette område. Det er ikke bare på skiruterne løs sne lokker. Også på de stejle skyggesider mellem pisterne ligger den indbydende og kold. Der er virkeligt udfordringer også for de dygtigste freeridere. Hvis man kaster sig ud i det, har man selvfølgelig styr på lavinesituationen og udstyr med, så man kan redde sine kammerater hvis de bliver fanget i en lavine!!! Hvis man gerne vil have lidt lettere offpistemuligheder, kan man fra Palinkopf komme ned til liften som går til Piz Val Gronda. Heroppefra kan man holde til højre ned mod Fimbaalp og videre ned i Fimbadalen. Man ender ved 6-stolsliften ved Gampenalp 822 meter længere nede. Området er ikke så stejlt og lavinefaren ofte lav (man har stadig styr på det eller en guide med), så det er perfekt til at komme i gang. Der er ikke meget der slår at surfe på et snowboard eller et par brede ski i dyb frostsne!

Luksuriøs by

Hvis man overhovedet har flere kræfter når man kommer ned efter skiløb, har Ischgl masser at tilbyde. Afterskien er legendarisk. Især tidligere omtalte Kitzloch er der gang i. Men også længere oppe i byen omkring Silvrettabahn er der drøn på afterskien. Faktisk har der været så meget gang i den, at man har besluttet, at man ikke må gå i skistøvler efter kl. 20 i gaderne. Og beløbet på bøderne vagtværnet i byen deler ud, skal nok få de fleste til kun at gøre det en gang. Har man til gengæld været hjemme med skistøvlerne, kan man passende fortsætte ud i byen og spise. Der er masser af lækre steder fra helt fornuftige priser og op… Nogle steder er maden så dyr, at de advarer med skilte på døren. F.eks skrev de et sted, at man ikke kunne få en hovedret til under 100€. Man kan heldigvis også vælge en burger på Burger King lidt længere henne ad gaden. Da vi var i Ischgl lukkede alle restauranter kl 23 pga Corona, så vi fik ikke prøvet nattelivet… Men det passede os egentligt ret godt, for med det skiområde Ischgl råder over, stod vi helt klar hver morgen kl 8.30 ved liften.

Must try

Man må ikke snyde sig selv for en af de lange pister ned til Samnaun. Turene er fantastiske og man har en fornemmelse af at være væk fra omverdenen. Samnaun ligger i Schweiz men kan kun kommes til via Østrig. Derfor er den toldfri. Så her kan man handle chokolade, tobak, spiritus og parfume med fordel… Men man skal lige passe på med at fylde rygsækken. Det sker at der patruljerer toldere oppe ved grænsen og de er desværre dygtige på ski. Tør man ikke at smugle, men vil alligevel godt komme lidt i smuglerstemning, kan man snuppe en øl eller vand på Smuggler Alm, inden man tager liften retur.

En anden ting man ikke må gå glip af er en gåtur i byen om aftenen. Hovedgaden med dens mondæne hoteller er i sig selv en oplevelse. Det hele er pakket ind i flotte lyskæder og hvis man er vågen, finder man lige ovenfor Silvrettabahn et sæt lysende englevinger, man kan blive fotograferet med!

Endelig må man ikke glemme at se op. Bjergene i området omkring Ischgl er utroligt smukke og nogle gange skal man huske at stoppe op og nyde det. Kør evt lidt væk fra pisten og sæt jer i sneen. Man kan blive helt overvældet og glemme tid og sted. Det er vigtigt at huske når man holder ferie.