Hvordan er det at være på ski hen over nytår? Er det koldt i Norge på denne årstid? Og er der sne?

Lad os lige helt indledningsvist få to de sidste spørgsmål på plads. Ja, det kan være rigtig hundeslædekoldt i Norge – særligt sæsonens første to måneder. Ja, der falder sne, og Norge er efterhånden et af de mest snesikre skilande. I direkte forlængelse af de to spørgsmål ét supplerende; hvad med Myrkdalen ift sne og kulde?

Myrkdalen er to timer fra Bergen, hvor det vist altid regner. Regn ved kysten lig snefald inde i det nordmændene kalder vestlandet. På en god sæson falder her 10-12 meter sne. På en dårlig 5-6 meter. Det webkamera, der er vendt mod ”Myrkdalsløypo og Finneparken”, viste i slutningen juli 2023 sne på pisten, og at man faktisk ville kunne løbe på ski. Der lå således sne på en af de øverste pister, da jeg – blot af nysgerrighed og i forbindelse med skrivning af denne artikel og inden, den skulle sendes til Skiavisen – var på Myrkdalens hjemmeside.

Norge og Sverige kan være rigtig kolde, når skiferien er i januar eller februar. Med ned til tocifrede minusgraders inde i ”fastlandet” af den skandinaviske halvø, mens temperaturen i vestlandet og det mere kystnære Myrkdalen derimod er mere konstant og måske blot minus 5-10 grader.

Luft under vingerne

I 2016 besøgte jeg første gang Myrkdalen. Med dengang ét hotel, én varmestue og så ellers hytter på fjeldet var det med en vis skepsis at høre ambitionerne om at blive et af Norges største skiområder. Hvis der måles størrelse efter antallet af solgte liftkortdage på en sæson, var Myrkdalen allerede i 2016 i top fem i Norge.

Det hjælper, at sæsonen er lang – fra november til og med april – for så er der tæt på to ekstra måneders skiløb og indlysende to måneder ad on til salget. Men antal solgte liftekortdage er ikke en for gæster og skiløbere en positiv parameter – vi vil jo heller have få solgte liftkort og så pisterne for os selv. Ikke at fyldte pister overhovedet er et problem for området. Men lad det nu ligge.

I 2023 kan jeg konstatere, at ambitionernes flyvehøjde er ved at få luft under vingerne. Myrkdalen kan snart kalde sig en by. Og det skal forstå positivt. Her er nu to store udlejnings- og sportsbutikker, i øvrigt med temmelig lækre brands, café og restauranter og indkøbsmuligheder på kioskniveau. Her er et lille torv og begyndende atmosfære og liv.

I takt med udbygning af ejer- og hotellejligheder samt andre overnatningsmuligheder er øget udbud en nødvenlighed – som skigæster er vi forventende, og det ved de i Myrkdalen. Med respekt for originaliteten så er det meste nybyggeri moderne, afstemt og stilfuldt. Variationen af beværtninger er godkendt med alt fra pizza over det franske køkken til god mættende skandinavisk.

Myrkdalen Hotel, som jeg også boede på i 2016 og som stadig virker nyt, har fået et international snit over sig og for blot at nævne en ting, er deres afternoon tea autentisk uden at være påtaget.

Gæster du hotellet og har halvpension er det superlet frit at vælge en af de tre restauranter. Du krydser blot af, hvor du vil spise og hvilke aftner. Der serveres mange forskellige retter, fra pizza over fondue til lokale à la carte-retter. Der er to barer; en i direkte forlængelse af hotellets reception og en med adgang fra pisterne og som fungerer som afterskibar. Morgenmaden – frokost hedder det jo på norsk – serveres som buffet.

Der er én restaurant i terrænet. Uden for højsæson holder den dog lukket i hverdagene. Helt internationalt er det endnu ikke.

Næste step for at blive et af Norges største skiområder er etablering af flere pister og nyere lifte. Træklifte har den fordel, at de kan køre i det meste vejr, men de er langsommere (i særdeleshed i forhold til moderne stolelifte) og både kapacitet og komfort er åbenlyst mindre. Der er konkrete planer for, hvor udvidelse med nye pister skal ske uden, der endnu ikke sat tid på.

Jeg har nævnt det før ved omtale af Myrkdalen. Det er naturskiløbet, sneen og snesikkerheden, der trækker, og vi har her med en af Europas mest snesikre destinationer at gøre. For skiløbet er der selvfølgelige pisterne, og så er der de åbne og off piste venlige arealer over resten af fjeldet. Denne gang havde jeg blot tre hele dage på ski, og så dækker pisterne rigeligt skiudfordringerne.

Løber du langrend, og er du begynder, er kun de nederste spor tilgængelige. De ligger i skygge i december og januar.

Nytår på ski

Turen til Myrkdalen gik med direkte fly til Bergen og afhentning i lufthavnen med direkte transit til hotellet. Let og bekvemt. Vi ankom 30. december i god tid til at checke ind og leje ski. Fordi totaltransporttiden ikke er lang eller rejsen besværlig kan du lettere nøjes med tre, fire dage på ski.

Vi havde tilkøbt os nytårsmenu, og det skal man gøre i god tid. Hotellet var propfyldt af gæster også fra omkringliggende hytter og lejligheder. Det klappede og fem retter med tilhørende vine var en nytårsmenu værdig. Der er noget særligt ved at løbe på ski nytårsaftensdag, sidde i liften og glæde sig over, at man bare skal nå et bad og så ellers daffe ned til god mad, fest og farver. Netop at sidde i liften og så bare glæde sig over at være på ski og til nytåret er totalt afstressende.

Man lærer altid noget nyt og ofte anderledes

Med fra Norge fik jeg i øvrigt to aha-oplevelser. I forhold til hvordan jeg oplevede dem, får du dem her i omvendt kronologisk rækkefølge. Nytårsdag, tænkte jeg, ville være sådan en ene og alene dag på pisterne. Alle sover vel længe og mange springer nok skiløbet over 1. januar. Troede jeg.

Næ nej, ikke i Norge. At kalde pisterne i Myrkdalen for fyldte vil til enhver tid være en slem overdrivelse, men nytårsdag er endnu den dag af alle, jeg har oplevet flest mennesker på pisterne. Og skiløberne var som mig ude fra start til slut. Det burde jeg have sagt mig selv. Nytårsfyrværkeriet var fra midnat til tyve minutter over tolv. Bum. Og vin, øl og spiritus koster jo det samme i Norge som en hel uge på Roskilde. Ish.

Min anden aha-oplevelse starter i en helt anden skidestination. Vi skal nemlig lige en tur forbi Wagrain i Østrig. Her var jeg januar, en solrig uge. Med på tur var to svenskere, der begge bor nord for polarcirklen. De løb med goggles, for at løbe på ski i januar er i deres verden lig varmt – meget varmt tøj – inklusive hjelmhue og goggles, der jo dækker og lukker af. Deres aha-oplevelse, og det er altså ikke min, var, at solbriller er en god idé om ikke, når du løber på ski, så når du spiser frokost i sol. Det er lidt kikset og samtidig besværligt at sidde der til frokost, i middagssolen med goggles.

Tilbage til Norge og nytårsaftensdag. Jeg lagde mærke til, at mange havde pandelampe på deres hjelm. Pudsigt. Pandelampe står i hvert ikke på min pakkeliste. Med evig nidkærhed om max 20 kg bagage er grej og omfang temmelig afstemt og inkluderer ikke ekstraudstyr som lys.

Omkring nytår er klokken næsten 10 inden, solen står op i Myrkdalen. Den går ned igen omkring klokken halv fire om eftermiddagen. Det havde jeg ikke tænkt så meget over, så jeg fik min første aha-oplevelse allerede på første skidag. Altså 31. december. Sådan cirka klokken 15 begyndte det at blive mørkt, og nok er der én piste med lys, men i resten af området må du selv lyse op, ligesom du måske også skal finde vej hjem til din hytte på bjergsiden. Derfor pandelampen. Jeg ved, at solbriller fremover er på vores nordlige naboers pakkeliste, og nu er pandelampe på min. Når turen går til Norge omkring nytår, hvilket jeg er sikker på den vil gøre igen, så er det med en pandelampe i kufferten og en flaske champagne købt toldfrit ved afrejse. Måske jeg så ikke bliver allerførste på pisten 1. januar. Men sikkert den sidste.

Kort fakta og information om Myrkdalen

  • Afstand fra Bergen: 130 km
  • Beliggenhed: 450-1.060 m.o.h.
  • Liftkapacitet er 10.230 personer i timen hvilket klares af ni lifte heraf to stolelifte.
  • 22 pister og 29 km fordel på:
    • 4 grønne pister (Norge har stadig grønne pister)
    • 7 blå pister
    • 8 røde pister
    • 3 sorte pister
  • Længste nedfart er 3 km og 20 % af pisterne er dækket af snekanoner.
  • Langrend i alt 35 km heraf 5 km lysløjper og 30 km på fjeldet. Tidligt på sæsonen er langrendsløjperne mørke / skyggebelagt.
  • Fra Bergen er der små to timer i bil med fine parkeringsforhold, når du ankommer. Du kan også taget toget til Voss og videre med gratis skibus til Myrkdalen.

Forrige artikelSkiferie: Solide snemængder får Livigno i Italien til at åbne før tid
Næste artikelSkiudstyr: Se godt ud på pisten med luksuriøs skiæstetik fra Helly Hansen
Avatar photo
Per Henrik Brask, ski- og cykelekspert. Alle skisteder har noget at byde ind med, og gennem egne erfaringer beskriver Per Henrik, hvilke gæster som får størst glæde af skiområdet. Der er en form for brugsanvisning til destinationen. Per Henrik er forfatter til foreløbig otte bøger om cykling og skiløb samt et utal af artikler.