I store skiområder er der nærmest altid mere end en by at vælge imellem. La Thuile har en fransk nabo og en italiensk tvilling. La Thuile er den italienske attraktive naboby til det mere kendte La Rosiere, og skiløbet er en knivsæg mere spændende i Italien. Når det er sagt, så er skiløbet godt uanset, hvilke side af grænsen ud vælger at booke logi i. I forhold til tvillingen, Courmayeur, så er La Thuile både større og med bedre liftkapacitet.

 Af Per Henrik Brask

La Thuile er omgivet af flere gletsjere, næsten overalt kan du se Mont Blanc (4.807 meter), og hvis du ved, hvad du skal spotte, kan du bl.a. også se Matterhorn (4.478 meter) og Mont Rose (4.556 meter). Det er betagende udsigt og en naturskønhed, som i sig selv er en attraktion. Men du skal selvfølgelig besøge La Thuile for skiløbet. Her er noget for de fleste, og området er rigeligt stort og varieret til en uges skiløb. Alle pister er, som altid i Italien hver morgen patentligt præpareret, tilgangen til mad og ikke mindst kaffe er, skal vi sige, omhyggelig og her er få mennesker på pisterne, så du har det nærmest for dig selv.

Områdets størrelse tage i betragtning er her fint piste-terræn for begynder og øvede. Eksperterne vil elske World Cup-pisterne og selvfølgelig de vidunderlige off piste-muligheder.

Som by La Thuile reelt delt i to: en nyere, moderne (og ucharmerende) bydel lige ved liftene og den meget mere atmosfærefyldte gammel landsby omkring 10 minutters gang fra liftene. Her finder du hyggelige caféer, traditionelle barer og autentiske restauranter. Der er ikke mange butikker, men en håndfuld sportsforretninger og små dagligvarebutikker, er her dog. Hvis det er afterski, du kommer efter, må du skabe det selv.

Det er i dalen Valle d’Aosta, at La Thuile gemmer sig. Der er ikke mange steder, hvor du på ski og retur på ski kan krydse en landegrænse – et af disse steder er området Espace San Bernardo mellem byerne La Thuile og La Rosiere. Du kan ikke fravælge internationalt liftkort. Dit liftkort gælder til begge områder, og det er to ligevægtige områder. La Thuiles pister vender for de fleste mod nord og øst, mens La Rosieres hovedsagelig vender mod syd.

Umiddelbart, og inden du skal op med første lift, så kan den synlige sværhedsgrad i La Thuile være misvisende. De nederste pister, og dem du første ser, er stejle røde og sorte nordvendte pister, og det er måske området største svaghed set med begynderens øjne. Turen ned til byen sker udelukkende enten på World Cup pister, som er fantastiske for øvede men ikke for begynderne, eller to forskellige lange og smalle røde pister.

Størstedelen af ​​pisterne i La Thuile og La Rosiere er nu ellers blå og røde. Samlet set er La Rosiere mere begyndervenlig blandt andet pga de sværere pisterne ned til La Thuile. En af dem, kort og godt kaldet “Piste 3”, lægger sne til World Cup styrtløb, og der er op til 73 % fald. En lækkerbisken for den øvede og dygtige skiløber, men ikke velegnet til begyndere.

Mont Valaisan-liften er teknisk set i La Rosiere, men off pisten er nordvendt og på La Thuile-siden.

Indlysende koordineres aktiviteter som pistepræparering og sikkerhed mellem de to lande/byer, men der er mange drillerier. Italienerne siger fx, at årsagen til, at det er gamle lifte retur fra Frankrig mod Italien er, at, hvis de blev erstattet af nye og moderne lifte, så vil der ikke være nogen, der ville løbe på ski i La Rosiere. Alle i La Rosiere ville tage til Italien for maden og sneen på de nordvendte pister. Og det er korrekt. Altså at det ikke er de mest moderne lifter, hvilket faktisk til dels også glæder i Italien.

De to byer har forskellige tilgange til at springe laviner, og her fortsætter drillerierne. Franskmændene bruger dynamit, mens italienerne benytter gaseksplosioner gennem et rørsystem. Gaseksplosioner er langt mere pålidelige, men anlæg af underjordiske rør er bekostelig. Når en dynamitstang ikke eksploderer, så har franskmændene, ifølge italienerne, to problemer; lavinen er der stadig og nu med ueksplodereret sprængstof i sneen. Det er drillerier, og man skal, historien til trods, nok ikke lægge mere i det. Både under 1. og 2. verdenskrig var her kraftige kampe landene imellem, hvilket det bombede fort i 2.390 meter på den franske side tydeligt stadig viser. La Thuile er i øvrigt en gammel mineby, så det med springstof, lader det til, at de har styr på.

Et view over dalen og La Thuile

I La Thuile boede vi på Hotel La Miramonti med halvpension. Hotel La Miramonti ligger centralt men med cirka ti minutters gang til liften. I stedet for at traversere kan du benytte hotellets shuttle bus, som om morgen kører dig til liften, og om eftermiddagen henter dig. Du skal bare ringe efter den. Der er også gratis, offentlig skibus.

Hotel La Miramonti er firestjernet med spa og wellness, egen restaurant der er åben for eksterne gæster og som for et par år siden havde en Michelin anbefaling. Der er barområde og italiensk lounge.

Rejsen, som var inklusive fly, skitransport, transit og seks dages liftkort, var booket gennem Sne & Snö. Vi var på ski i uge 3 (2022) og gav cirka 11.500 kroner pr. mand, hvilket er absolut rimeligt.

Vi var afsted søndag – søndag, og det kan generelt varmt anbefales. Pisterne besøges søndag af flere endagsturister, mens lørdag er skiftedag for langt de fleste og dermed ikke så mange på pisterne. Det betyder, at lørdagen for så vidt angår skiløb, er weekends mest attraktive dag. Ydermere er der færre mennesker i lufthavnene ved at rejse søndag – søndag.

Vi fløj til og fra Torino med cirka halvanden times transit, hvilket rejsebureauet stod for. Arrangerer du selv, er det lettere at flyve på Genève. Flere flyafgange og kortere transit.

Per Henrik Brask, Skiavisens udsendte skribent

 

Fakta:

La Thuile: 1.440 meter

Pister: 82 pister, 38 lifte og 152 km pister fra 1.175-2.800 meter

To bydele: En moderne bydel med lifte og hvor pisterne ender og en ældre landsby med restauranter, barer og caféer.

La Thuiles har flere romerske levn (er beliggende på den gamle hovedvej mellem Rom og Frankrig). At, det er en tidligere mineby, ses også stadig.

 

Courmayeur

Ved foden af Mont Blanc på den italienske side af bjerget ligger byen Courmayeur. Courmayeur er den by i verden, der har den næst længste historik med alpint skiløb. Allerede i 1800-tallet blev der løbet på ski her.

Der er dagen lang offentlig bustransport mellem Courmayeur og La Thuile, og har du købt seks dages liftkort i La Thuile, så er der inkluderet en dag i Courmayeur. Du bør ikke snyde dig selv for denne oplevelse. Der er noget særligt ved med Mont Blanc som den direkte kulisse. Når du skal retur fra Courmayeur kan du løbe off piste La Balme til La Thuile. Som altid anbefales lokal guide, når pisterne forlades. Eller du kan tage bussen.