Afterskiing er en institution blandt skiløbere og er for mange den halve ferie

Projektet er dødsdømt fra starten. Ikke desto mindre går det indledningsvis vel, da den langhårede svenske ungersvend bestiger bordet. Han svajer, genvinder fodfæstet, og begynder langsomt at bevæge sin berusede krop i takt med den øredøvende musik.

Ingen tager synderlig notits af ham – han er langtfra den første, der har forladt stoleniveauet. Og dog, hans kammerat bemærker ham, da den opstandne med en hastig two-step rydder et større stykke af bordets overfladeareal.

Kammeraten har den seneste halve time snorksovet med hovedet direkte på bordpladen, men da indholdet af fire-fem halvfyldte ølglas som en mindre syndflod skyller lige ind i fjæset på ham, vågner han alligevel op fra sit drukhi. Med klodsede bevægelser forsøger han at genrejse de væltede glas, men for sent – oversvømmelsen er en realitet.

Hjælpen er dog inden for rækkevidde. Fra sidemandens jakkelomme fisker han en hue og et par skihandsker frem, som i en snæver vending gør det ud for karklud. Effektiv damage control – hvorefter søvnen bliver genoptaget.

Tilbage til den dansende kammerat, der ikke har bemærket intermezzoet under sig. Han bliver stadig mere dristig i sine bevægelser, og hvad der har truet længe, sker til sidst: En hurtig pirouette er mere end den hårdt prøvede balancenerve kan klare, og med et brag dratter den eksalterede yngling ned mellem stole og flasker. Det ser alvorligt ud, men sekunder senere er han oppe igen og på vej op i baren efter nye forsyninger i stedet for de netop spildte.

 

Gang i den

Vi befinder os på en bar i det østrigske vintersportsmekka Ischgl, men det kunne lige så godt være i så mange andrer barer i det bjergrige alpeland. KI. er 18.30, og begrebet hedder afterskiing.

At påstå, at her er gang i den, er en underdrivelse af de større. Populære toner gjalder ud af højtalerne, og der skråles med på livet løs. Holger Fællessanger ville få tårer i øjnene, såfremt han var tilstede.

På det intermistiske dansegulv er intet umuligt. Jitterbug i skistøvler klares uden problemer, omend stilkaraktererne næppe ville få nogen danselærer til at falde i svime. Højdepunktet kommer, da tyrolermusikken fyres af for fuld valdhorn-udblæsning, og hele huset jodler og tramper med.

Stedet kan absolut ikke anbefales til folk med klaustrofobiske tilbøjeligheder – selv en burhøne ville finde pladsen trang. I krogene bages der heftigt på det modsatte køn, og mundvands-bytteriet går på tværs af alle landeskel.

Også på toilettet sker der ting og sager. En råstegt fynbo ofrer sit maveindhold til lokumsguderne, ligesom også skibukserne får en donation. Han har fået ris, kan man se, og mindsandten om ikke også en stribe majs og ærter titter frem. I sandhed en fornuftig ung mand – det gælder jo om at få masser af vitaminer, når man er afsted på aktiv ferie.

 

Drik tidligt

Det skal i sandhedens interesse understreges, at de netop beskrevne episoder absolut hører til de mere fugtige og avancerede af slagsen.

Der er tale om afterski i yderste potens, og alpin-debutanter bør derfor ikke på forhånd lade sig skræmme, såfremt ovenstaende scenarier ikke lige er deres forestilling om behageligt samvær. Seancen foregår trods alt som oftest under mere civiliserede former, lige som der på næsten alle destinationer i lighed med på pisterne er flere niveauer at vælge mellem.

Afterski eller apres ski er betegnelsen for den hygge og afslapning, som en lang og ofte strabadserende skidag fordrer. Dagens styrt og muntre oplevelser skal vendes – gerne krydret med en overdrivelse eller to, der fremmer forståelsen.

Samtidig er kroppen jo som regel i vædskeunderskud, hvilket der så bliver rådet bod på. For nogle med en enkelt øl, cola eller eventuelt en Jägertee til at få varmen, mens andre går anderledes radikalt til værks.

At den ofte umådeholdne alkohol-indtagelse på lidt længere sigt blot gør dehydreringen værre, tæller mindre i denne forbindelse. Man er vel på ferie og ikke til en biologisk forelæsning. Ikke desto mindre har alt for heftig afterskiing nødvendigvis en bagside. Skiene Iystrer knap så godt dagen derpå, og mindre knolde virker pludselig som uoverstigelige pukler.

Men det kunne rent faktisk være meget værre. Foregår svirreriet i nattetimerne bliver man endnu mere smadret. De fleste skiløbere ved af bitter erfaring, at en ikke alt for kort nattesøvn er et must, og at det derfor alt andet lige er mere hensigtsmæssigt at placere eventuelt drikkeri fra kl. 16-20 fremfor syv timer senere.

 

Sidehistorie: Østrig bedst

Paradoksalt nok er skandinaver de mest entusiastiske afterskiere, selv om det suverænt bedste apres ski findes i Alperne. Der er dog store forskelle på de enkelte lande, og såfremt man ligefrem ønsker at planlægge ferien derefter, følger her en beskrivelse af forholdene i de tre store modtagere af danske skiturister.

 

Østrig: *****  stjerner

Afterskiens moderland, som ingen andre nationer når til skistøvlerne. Den ædle disciplin dyrkes mest intenst på de klassiske vintersportssteder som St. Anton, Saalbach, Kitzbühel og Sölden, omend “opkomlingen” Ischgl også er kommet med i “Superligaen”.

Alle steder udfoldes afterski-traditionen i fuldt flor med dampende Glühwein, skummende fadøl og stærk Jagertee i stride strømme. Glühwein er varm rødvin med sukker samt kanel og nelliker, der minder en del om gløgg – blot uden rosiner og mandler. Jägertee er varm te med rom og forskellige krydderier. Er den blandet rigtigt med den 80 procent stærke Stroh Rum,

brænder den lystigt, hvis man sætter ild til den.

Nøgleordet for østrigsk afterski er Gemütlichkeit. Her er ingen hævet over andre, og alle kan tale sammen – hvis man vel at mærke kan få ørenlyd. Eneste minus er det faktum, at enkelte afterski-hytter ligger på vej ned til byen. Man skal med andre ord på skiene igen for at komme hjem, og ikke så få skader erhverves på denne vis.

 

Frankrig:  *** stjerner

Flere steder er man ved at komme ganske godt efter det, men face it, østrigske højder når man aldrig. Dertil er selvtilstrækkeligheden for stor hos de fleste lokale værter, hvor hygge ofte er en mangelvare.

Bedst afterski finder man typisk på barer drevet af udlændinge, der ikke betrager det som et nationalt nederlag at lære af for eksempel østrigerne samt tilpasse sig de udenlandske kunders ønsker.

Trods ihærdig søgen er det således endnu ikke lykkedes denne artikels forfatter at opspore en lokal fransk afterski-bar med Jägertee på drikkekortet. Til gengæld kan vin chaud (varm vin) i mangel af bedre gøre det ud for Glühwein. Og bevares, der er også mange franske skigæster, og dem skal der naturligvis også tages behørigt hensyn til.

Det mest intensive afterski findes på de destinationer, der udpræget henvender sig til de unge turister, for eksempel Val Thorens og Tignes.

 

Italien: ** stjerner

Italienerne har ingen tradition for afterski. De vil hellere holde en lang frokost med et godt glas vin til, og de ser ofte med lige dele moro og forskrækkelse på udlændinge, der ser dybt i flaskerne ved skidagens afslutning.

Vil man have både italienske pister og rimelig afterski skal man søge til destinationer med et stort udenlandsk islæt blandt gæsterne. Er der først mange skandinaver eller briter, vil markedskræfterne automatisk sørge lidt gang-i-den. Et godt eksempel herpå er Livigno.

Til gengæld for den manglende intensitet får man meget for pengene. Der går således væsentligt flere centiliter læskende humle på en dansk halvtredser end for eksempel på den franske side af grænsen.