Den 24. januar fjerner Østrig flere lande, herunder Danmark, fra listen over virusvariantområder. Det betyder, at karantænefri indrejse i Østrig igen er mulig for personer med 2 vaccinationer eller tidligere smitte og en aktuel, negativ PCR-test eller 3. vaccination – find mere info herunder

Dette er en væsentlig lettelse og betyder, at langt flere danskere igen kan rejse til Østrig.
Nedenfor kan du læse om reglerne, som gælder fra mandag den 24. januar

 

Indrejseregler fra den 24.01.

I forbindelse med den regelmæssige revurdering af risikosituationen fjerner Østrig flere lande fra sin liste over virusvariantområder, herunder Danmark.

Fra den 24. januar 2022 vil karantænefri indrejse igen være mulig for personer med 2 vaccinationer eller tidligere smitte og en negativ PCR-test (ikke ældre end 72 timer).

Kravet om PCR-test bortfalder, når:
– man har fået 3 vaccinationer
eller når en af de følgende kombinationer er opfyldt:
– man er vaccineret 2 gange og derefter er blevet smittet*
– man har været smittet* og så har fået 2 vaccinationer

– man har været smittet, er vaccineret og derefter igen er blevet smittet*
– man er vaccineret 1. gang, så har været smittet*, derefter er blevet vaccineret 2. gang

* tidligere smitte gælder i 180 dage.

Personer, som har været smittet i løbet af de seneste 90 dage, kan indrejse med lægeerklæring i stedet for PCR test

 

Regler for mindreårige

Børn under 12 år:
Er fritaget for krav om 2G-status og test (undtagelse Wien: her er test obligatorisk fra 6 års alderen).

Mindreårige over 15 år (født før den 1. september 2006):
Her gælder samme regler som for voksne, se oppe.

Mindreårige fra 12 år og født på eller efter den 1. september 2006:
Når der kan fremvises dokumentation for 2 vaccinationer og en negativ PCR-test er der ikke behov for at udfylde Holiday-Ninja-Pass.

Hvis den mindreårige kan fremvise en negativ PCR-test, men ikke er fuldt vaccineret (2 stik) og ikke har været tidligere smittet, er der mulighed for at opnå 2G-status ved regelmæssig testning jf. “Holiday-Ninja-Pass”:
Med to PCR- og en antigentest i løbet af en uge kan alle faciliteter benyttes, hvor der kræves 2G-status. PCR-tests er gyldige i 72 timer, antigentests i 48 timer. Testresultaterne skal registreres i “Holiday-Ninja-Pass”, og de respektive testcertifikater skal også medbringes. “Holiday-Ninja-Pass” er kun gyldig, hvis der er gennemgående gyldige, negative testresultater.
Selve “Holiday-Ninja-Pass” bør downloades og udskrives inden afrejse. Den negative test, som er nødvendig ved indrejse, skrives ind i “Holiday-Ninja-Pass”.

 

Gratis test i Østrig

 Der findes en omfattende gratis testinfrastruktur i Østrig og du kan få flere oplysninger på hotellerne eller hos de lokale turistorganisationer.

 

 
2G regel og FFP2-masker

 

2G-reglen (vaccineret eller tidligere smittet) gælder fortsat på overnatningssteder, i restauranter, i fritids- og sportsfaciliteter, i kulturinstitutioner og i lifter.

Når du køber dit liftkort, bliver dit coronapas (2G-beviset) registreret.

Kravet om FFP2-masker gælder i alle offentlige indendørs arealer, herunder lifter. Udendørs er FFP2-masker også påkrævet, når du ikke kan overholde en minimumsafstand på 2 meter. I restauranter m.m. skal FFP2-masken bruges på vej til og fra siddepladserne, i hoteller og overnatningssteder skal du bruge maske, når du opholder dig på almindeligt tilgængelige indendørs arealer.
Afterski er ikke mulig på grund af de gældende regler.

 

Vacciner og kortere varighed fra 1. februar

 

Alle vacciner, der er godkendt af EMA, er anerkendt i Østrig. Det drejer sig i øjeblikket om: BioNtech/Pfizer, AstraZeneca, Johnson & Johnson, Moderna og Novavax.

For at opholde sig i Østrig kræves en gyldig 2-G-status (2 vaccinationer eller tidligere smitte). Fra den 1. februar nedsættes varigheden for dobbeltvaccinationen fra 270 dage til 180 dage. Tredje vaccination er stadig gyldig i 270 dage. Vaccinationerne er gyldige så snart man har fået stikket. Tidligere smitte gælder fortsat i 180 dage

 

Gyldige certifikater

Østrig accepterer EU’s digitale covidcertifikat. Bevis for vaccination og tidligere smitte kan dog også fremlægges i papirform. Kun dokumenter, der er udstedt af myndigheder eller læger på tysk og engelsk, anerkendes

 Pressemeddelelse fra Østrigs Turistbureau
Forrige artikelSnow Farming – naturligt alternativ til snekanoner
Næste artikelSt. Anton er for alle
Skiavisen er Danmarks største skiavis med nyheder om ski og snowboard, lær at stå på ski og få anmeldelser af rejser og udstyr til ski.