Foto: brian holm Nielsen

 

Rigtigt mange danskere kender Sölden. Dels er det her worldcup-sæsonen hvert år bliver skudt i gang, dels er det her efterårets danske skitests bliver afholdt, derudover har ingen ringere end James Bond slået sine folder her og endelig ligger det super belejligt, nærmest for enden af Autobahn 7, som i sin anden ende starter ved den dansk/tyske grænse.

Sölden ligger i den idylliske dal Ötztal, som udover Sölden også er kendt for, at det var her man fandt Ôtzi. Han var en stenalder mand, som var så intakt, at dem der fandt ham, højt oppe i sneen over Ötztal, kontaktede politiet fordi di formodede der var tale om en nyere forbrydelse. Der var formentligt også tale om en forbrydelse, for Ötzi var skudt med bue og pil… men det var 5000 år siden.

En anden Ötzi, nemlig DJ Ötzi kommer også fra Ötztal. Han lever modsat sin navnebror i bedste velgående og underholder vinteren igennem, utallige steder i Østrig til afterski, med sit kæmpe hit: ”Hey Baby.”

Men udover det, så har dalen også fire andre fantastiske skisportssteder og sammen med Sölden besøgte vi dem sidste år, for at se, hvad de havde at byde på.

 

Ober- og Hochgurgl.

Sidste sæson var en fantastisk sæson, hvor snerekorderne blev slået overalt i Østrig. Da vi besøgte Ötztal i marts, var snebasen således helt fantastisk og vejret viste sig også fra den helt rigtige side, med sol og temperaturer omkring frysepunktet. Med andre ord var det perfekte rammer.

De to første steder vi besøgte, var Obergurgl og Hochgurgl. De ligger tæt i næsten 2000 meters højde og er forbundet med en lang gondollift. Den høje beliggenhed gør stedet meget snesikkert og ofte er det her de første lifte i Østrig, som ikke ligger på gletsjer, snurrer i starten af november.

Da vi kom herop, var det efter en varm periode, som havde ramt det meste af Alperne. Alligevel fandt vi puddersne på de indbydende flader, som præger terrænet omkring de to byer. Så mod forvendtning, brugte vi halvdelen af den første dag, på at køre dybe offpistesving… ikke skidt sidst i marts.

Ud over den høje belligenhed skyldes den gode sne i Obergurgl og Hochgurgl også at de ligger dybt inde i Ötztal og at dagsturister parkerer bilen ved et af de andre steder længere nede i dale. Der er med andre ord ikke så mange mennesker på og udenfor pisterne i byerne længst fra civilisationen.

Terrænet i Obergurgl og Hochgurgl er ret udfordrende. Alligevel er det egnet for alle. Her er selvfølgelig også er begynderbakker og blå pister og kommer man som familie eller gruppe er det let at splitte op og mødes igen kort tid efter.

At det er egnet for familier og grupper bekræftes også af, at alt stort set er ski/in ski/out. Her spilder man ikke tiden på skibus og gåture til og fra liften. Priserne er selvfølgelig også lidt højere, men man betaler for effektivt skiløb.

Vi havde en fantastisk skidag og det var svært at forestille sig, at Sölden kunne leve op til det dagen efter.

 

Sölden

Sölden er et stort sted med et internationalt præg. Her er skiløb i Verdensklasse og byen byder på leben døgnet rundt. Masser hoteller, flotte butikker, hyggelige restauranter, festlige afterskisteder og forførende natklubber skaber fundamentet for en skiferie med fuld fart. Og… her har selveste James Bond bekæmpet internationale forbryderorganisationer.

Skiløbet og skiområdet lever helt op til resten af byen. Med store effektive lifter, som hurtigt får transportere ivrige skiløbere op i terrænet om morgenen og uendelige pister, hvor man kan lægge sine sving dag efter dag har Sölden alt. Oven i købet er der skiløb helt oppe i 3250 meters højde på gletsjerne, som lægger sne til skiløb næsten hele året.

Vi besluttede at vores må skulle være, gletsjerne, hvor vi alle tidligere havde været, men kun i efteråret, hvor andet ikke er åbent. Det tog faktisk hele dagen at komme frem og tilbage. Det er et kolossalt område og også her er der alt hvad hjertet begærer for kræsne skiløbere fra hele Verden. Snowpark, klassepister, gletsjerskiløb, offpiste, restauranter som er 007 værdige og hyggelige små alms, hvor man kan indtage en kaiserschmarrn eller en kold øl i solen.

Eneste udfordring i Sölden er om eftermiddagen, når alle skal ned samtidig. Der er reelt set kun to pister ned til byen og de bliver vildt ”crowded” og hurtigt opkørte. Et lille tip for at undgå dette, er at finde et hotel eller lejlighed lidt oppe på bjerget. Så slipper man for at køre helt i bund om eftermiddagen.

Skal man på dame eller herretur er der nogle oplagte årsager til at holde sig nede i byen. Her er der fest hver dag og man behøver ikke at gå tørstig i seng.

For vores del, blev det en hård dag. Vi kørte på ski hele dagen og da vi skulle ned til bilen igen havnede vi på forunderlig vis på en forkert piste, så vi måtte op igen. Da vi langt om længe, endeligt kørte slalom gennem menneskemylderet og slushpuklerne ned ad den rigtige piste var der ingen af os der havde ret meget tilbage at skyde med. Det kostede mig en omgang senere. Det er hårdt arbejde, at være navigatør i så store skiområder.

 

Hochötz og Kühtai.

Længst nede i dalen ligger Öetz. Byen som har givet dalen sit navn råder også over et skisportssted, Hochötz. Det er altid svært at vurdere skisportssteder helt objektivt. Især vejret, men også kræfterne i benene og humøret spiller ind. Kaiser-vejret som havde præget de sidste to dage havde ændret sig til snevejr, benmusklerne var ømme efter Söldens pukler og vi var også mentalt trætte på tredjedagen, som man ofte er på skiferier. Odds var ikke med Ötztal (og Kühtai som vi besøgte efter frokost).

Men, men, men… Der var kommet 20 cm. nysne om natten og det er svært at bevare pessimismen, når træerne er indhyldet i puddersne og der er mulighed for skisving i nysne. Hochötz er et lille sted og klientellet, her uden for sæsonen, var skoleklasser og mange familier med børn. Der var ingen at dele alt den lækre løssne med, så vi måtte beholde den for os selv. Det blev nogle rigtigt gode ture på markerede offpisteruter, hvor turens fotograf virkelig fik smag for offpiste og var næsten ustoppelig. Efter et par timer klarede det ovenikøbet op og vi havde et par ”runs” af den slags man aldrig glemmer. Det var fantastisk.

Hochötz er et sted man gerne vil komme med sin familie fordi, det trods sin ringe størrelse har så meget at byde på, uanset niveau og alder.

Efter en hurtig frokost, skulle vi videre. Hochötz deler nemlig liftkort med Østrigs højeste skiby, Kühtai. Der går en skibus oppe fra Ochsengarten og 7-8 km til Kühtai, som er Hochötz’ diametrale modsætning. For mens Hochötz’ pister ligger nede mellem træerne ligger stort set alle Kühtais over trægrænsen. Kühtai består af en stribe hoteller oppe ved passet i 2020 meters højde. Det første af dem var Kaiser Franz’ jagtslot. Da det blev bygget var det forbeholdt hoffet og kun tilgængeligt om sommeren, men nu er det altså hotel, forbeholdt alle… eller i hvert fald alle som har råd. De andre hoteller i Kühtai er, som det også gælder i Hoch og Obergurgl ret dyre. Også her ligger alle ud til pisten og det bliver næppe mere snesikkert.

Pisterne i Kühtai ligger på begge sider af dalen og man kan se ”hjem” nærmest uanset hvor i området man befinder sig. Det giver en god portion tryghed når man er på skiferie med familien. Her bør det nok nævnes at der i Kühtai, udover en håndfuld børnebakker, overvejende er røde og sorte pister. Til gengæld er nogle af dem måske mere lyserøde og grålige (lysesorte) men de er ikke begyndervenlige.

Når man tænker over de to områder som helhed er det dog et velegnet sted for alle uanset om man er ung eller gammel, begynder eller ekspert.

Også Kühtai er et besøg værd for dygtige skiløbere, som gerne vil køre offpiste. Overskueligheden gør det yderst velegnet, samtidig med at højden holder sneen kold og lækker.

Ötztal har fantastisk meget at byde på for alle. Det fede er at man kan få et liftkort som dækker alle områderne. Det betyder at man kan komme her år efter år og stadig udforske nye steder, blive ved med at få nye store oplevelser, uden at give afkald på det man kender i forvejen.

Og ja. tre dage er i underkanten til at få områderne rigtigt ind under huden. Det er til gengæld nok til at skabe en trang, til at komme tilbage og få endnu mere af det fantastiske skiløb og de flotte omgivelser som den smukke dal for enden af A7 byder på.