Det amerikanske skifænomen Mikaela Shiffrin skrev sig ind i skisportens historie, da hun som den første skiløber nogensinde har vundet alle seks skidiscipliner (slalom, parallelslalom, storslalom, Super G., styrtløb og den kombinerede disciplin).

Det er helt enestående at en løber nutildags kan gøre sig gældende i alle discipliner, for de fleste skiløbere på det øverste niveau specialiserer sig. Shiffrin har da også sin favorit-disciplin, som er slalom; her er hun nærmest urørlig og sætter ofte sine nærmeste konkurrenter med sekunder!

Sejren i Super G konkurrencen giver genlyd verden over, og viser blot hvilken alsidig skiløber Shiffrin er. De kvindelige styrtløbere er nok godt tilfredse med at Shiffrin kun løber fartdisciplinerne sporadisk, for hun har talentet til også at sidde på toppen i de dsicipliner.