Selvom en sæson hurtig kan løbe op i pomfritter og øl, så kan man tage langt mere med fra en sæson, som ski- eller snowbordlærer, end ekstra kilo på sidebenene. International arbejdserfaring, personlig udvikling og oplevelser er alt sammen noget du får ud af en sæson som ski- eller snowboardinstruktør med danske Snowminds.

Omtrent 6 måneders udlandsophold, hvor du har adresse og arbejde i et internationalt miljø.

Som skiinstruktør kommer man i en ung alder til at arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver, der sætter andre krav til én end på danske arbejdspladser. Der er f.eks. visse canadiske, japanske, østrigske eller spanske manerer og traditioner, som det forventes, at man kender til. Det kunne være en bestemt måde at undervise, stå på ski eller opføre sig på. Når man trækker i skilæreruniformen, påtages der en stor rolle idet man bliver skiskolens “ansigt” i bybilledet,  i supermarkedet, til afterski eller på pisten, og når man underviser, samt selv står på ski. Det er en enestående måde at komme til at bo og arbejde i udlandet og komme tæt på de lokale. Men udover de lokale, møder man også folk fra andre nationaliteter, idet at mange skigæster måske kommer fra lande

Intensivt kursus med teknisk, pædagogisk, sproglig og personligt udviklende træning

Vi sørger for at klæde vores instruktører på, så de er bedst muligt rustet til at gennemføre en ski- eller snowboardinstruktøruddannelse og herefter at stå på egne ben hos en udenlandsk arbejdsgiver. En træning der gør, at 100% af vores instruktører har fået job efter deres Snowmindskursus siden vi startede i 2012! Til at støtte dig på denne rejse tør vi godt lægge vores jyske sindighed en smule til siden og sige, at du ikke finder et mere kompetent, erfaren og mest af alt passioneret team til at hjælpe dig end vores Snowminds Team. Det er store ord, men vi garanterer at gøre “whatever it takes” for at leve op til det!

En internationalt anerkendt uddannelse

For at sikre os at alle vores instruktører får uddannelse af højeste kvalitet samarbejder vi med med de mest anerkendte skiforbund i hele verden, herunder Salzburger Berufskilehrer & Snowboardlehrer Verband, The Canadian Ski Instructors’ Alliance, New Zealand Snowsports Instructors Alliance mf. Du vil blive trænet til at undervise begyndere og lettere øvede i at stå på ski, og efter endt eksamen således være klar til at starte arbejdet hos din arbejdsgiver. Uddannelserne er af de mest anerkendte i verden og vil ikke blot stå flot på CV’et, men også kunne bruges på mange af Snowminds andre destinationer rundt omkring i verden efterfølgende.

Medlemskab i Snowminds Social Club.

“Til alle os, som er hjemvendt fra sæson – fællesskabet fortsætter”.

Siden 2012 har vi hos Snowminds uddannet hundredevis af dygtige instruktører. Alle er en del af vores community ”Snowminds Social Club”, som vi har stiftet for at kunne tilbyde alle vores instruktører endnu flere unikke oplevelser og fordele med Snowminds. I Snowminds Social Club får du muligheden for at netværke på tværs af årgange, hvor du kan få sparring og hjælp til alt fra spørgsmål til sæsonen, studievalg, karriere, udstyrsvalg og meget andet fra andre rutinerede instruktører. Det er din adgang til Danmarks største netværk af unge skientusiaster, som alle har en røverhistorie eller to fra deres sæson, som de gerne vil dele. I bund og grund handler projektet om, at vi altid hygger os enormt meget når vi er i selskab med vores instruktører og det vil vi så gerne have meget mere af – også når vi er hjemme i Danmark. De har givet os så meget i løbet af årene og nu er det vores tur til at give tilbage.

En udtalelse og kursusbevis fra Snowminds.

Få en udtalelse på ALT ovenstående, så du fremover kan dokumentere det til bl.a. kvote 2 ansøgningen og senere erhverv.

Det at have 5 måneders international erhvervserfaring med fokus på undervisning af børn, unge og voksne hos en udenlandsk arbejdsgiver, som du har refereret til på enten tysk, engelsk, hollandsk mm., vil af erfaring gøre en stor del på ansøgninger til videregående uddannelser og erhverv.

 

Forrige artikelRasmus Lundby – Mød den danske skiskoles formand
Næste artikelVoss – en overset norsk klassedestination.
Skiavisen er Danmarks største skiavis med nyheder om ski og snowboard, lær at stå på ski og få anmeldelser af rejser og udstyr til ski.