I 20 år har han, trods sin lave alder, været formand for den danske skiskole. Det kræver trods alt noget. Vi har taget en snak med formand, Rasmus Lundby, for at høre om hvordan han holder gejsten, fører skiskolen i en stadig ny retning og stadig nyder skiløbet, som da han var ung skilærer i Frankrig!?

 

Et liv med ski

Rasmus er født og opvokset i Aalborg og har siden barnsben, været på ski, mindst en gang om året. Han og lillebroren, Frederik blev grebet af skiløb, som de begge havde et kæmpe talent for. I ungdomsårene var han aktiv i Aalborg skiklub og brugte mange dage om året på at træne skiløb. Som 18-årig havde han mindst 50 uger på ski og var allerede en meget dygtig skiløber.

Sneen trak hårdt i Rasmus og passionen og interessen for det teoretiske, bag skiløbet fik ham til at uddanne sig til skiinstruktør, ikke bare gennem den danske skiskole, men også i den franske og den canadiske. Allerede i 1993 bosatte han sig i Frankrig og arbejdede frem til 2004 som skiinstruktør.

I 1999 satte han sig i formandsstolen i den danske skiskole. Det var samme år, carvingskiene for alvor slog igennem, så fra start af, har der været fokus på, at skiskolen skulle udvikle sig i stor fart, hvis man skalle følge med udviklingen i skiindustrien.

Og Rasmus har i den grad involveret sig. Han bruger selv sin efterårsferie og bededagsugen på at undervise instruktøraspiranter på Hintertux’ gletsjer, han har gået forrest i DDS’ udvikling og er forfatter til Alpin Manualen som er kompendiet der undervises efter i DDS.

Hans store engagement er heller ikke blevet overset. Man ville næppe sidde som formand i 20 år, hvis ikke man var vellidt og havde noget at byde ind med. Dertil kommer at han i 2014 modtog den største anerkendelse, man kan opnå i Danmark, som skiløber, Skiforbundets pris, Årets skiløber.

Men hvad er det der holder ham i gang?

 

Udvikling og spændende opgaver

”Siden jeg kom til i 1999, har der været fuld gang i udviklingen. Noget af det jeg har gjort til en mærkesag er, at fokusere på glæden ved skiløb. Før i tiden var der mange instruktører der havde den overbevisning, at man tog et kursus for at lære at lave et stavisæt eller lære et specielt sving. Men sandheden er vel, at man gerne vil udvikle sig, så man i endnu højere grad kan glæde sig over skiløbet. Det skinner også igennem på vores vision som lyder: Den Danske Skiskoles vision er at skabe en af verdens bedste og mest alsidige skiinstruktøruddannelser med fokus på at videreformidle den gode skioplevelse.

Den slags motiverer og er med til at give et godt drive, som er smittende og dermed selvforstærkende.

Det er væsentligt at uddelegere og involvere andre omkring driften, udviklingen og projekterne i Den Danske Skiskole. Gennem samarbejde er der kommet gode synergier og yderligere motivation.

Når der sideløbende er en stigende interesse og tilslutning til vores kurser, så er det svært at bevare pessimismen.” Fortæller den karismatiske nordjyde og forklarer hvorfor interessen efter hans overbevisning er stigende: ”Mange tror fejlagtigt at ”konkurrencen” fra nye aktører i skiuddannelsesudbuddet, som for eksempel Snowminds har stillet os dårligere. Men de nye kolleger har omvendt, nok øget interessen for skiuddannelse. Mange har pga. nye aktørers kampagner hørt om muligheden for at blive skiinstruktør og har scannet markedet for muligheder. Her er vi dukket op og har, ligesom de andre, et stærkt produkt og en anden tilgang til at uddanne sig. Vi er jo ikke en kommerciel virksomhed, men en forening under Danmarks Skiforbund og Danmarks Idrætsforbund, så vi har aldrig betragtet de nye aktører som konkurrenter, men snarere som et friskt pust med et nyt og anderledes tilbud.

Vi oplever også at mange af dem, som har været med andre udbydere på sæson, videreuddanner sig hos os, når de vil videre ad den vej, i stedet for igennem det lokale skiskoletilbud i det land de var. Det bidrager også med friskt blod og nye anskuelser til Den Danske Skiskole.

Det skyldes måske også, at vi som non-profit-organisation og med frivillige undervisere, kan lave nogle kursuspakker som folk har råd til. Vi ”ejes” jo egentlig af kursisterne/medlemmerne og skal ikke tjene penge på dem. Det kom i hvert fald 450 deltagere på vores seneste kurser i Hintertux (uge 42) til gode.”

 

Hvad skal der ske i DDS de kommende år?

”Med den udvikling der er i skisport i Danmark i disse år, er det svært at tro, at udviklingen ikke fortsætter. Nu flere der bliver uddannede og er på sæson, som fortæller hvor fedt det er, nu flere nye kommer til. Derudover ser det ud til at efterskoler med skilinjer stadig oplever kæmpe fremgang og det er de unge vi kommer til at uddanne i de kommende år. Faktisk har vi allerede et godt samarbejde med mange af efterskolerne og uddanner deres elever, både mens de er på skolen og på kurser specielt tilpasset dem, der er færdige med efterskolen. Det kom faktisk samtidig med at vi har sænket aldersgrænsen på BSI1 fra 18 til 16 år for at matche vores kolleger i udlandet… så det passer perfekt.

De unge bliver forbilleder for søskende og kammerater, som også vælger uddannelsesvejen. Det samme er tilfældet med vores kursisters omgangskreds og med Snowminds kursisters… osv… osv.

Vi har et fantastisk højt uddannelsesniveau i DDS og vi skal gerne fortsat være blandt de bedste. Det gør vi også ved at sende folk, heriblandt mig, til kongresser, samlinger og udveksling i andre lande. Det udvikler os og mig og gør, at arbejdet i Skiskolen bliver ved med at være interessant.”

På spørgsmålet om hvor længe han fortsætter, svarer han: ”Det er en frivilligs fornemste opgave at finde sin afløser, som kan drive organisationen videre i ret kurs, så reelt set, kan jeg stoppe ved næste generalforsamling. Men – jeg synes det er vildt sjovt og glæder mig stadig over arbejdet, så… så længe generalforsamlingen har tillid til mig står jeg til rådighed…

Med den udvikling Den Danske Skiskole har haft gennem de sidste 20 år, er det vel svært at tro at tilliden skulle forsvinde til den populære formand. Han er et godt bevis på, at man kommer langt ved at lytte til andre, være ydmyg og holde begge ben på jorden.

De egenskaber har også betydet at Rasmus Lundby har gjort sig positivt bemærket i sit civile erhverv, som gymnasielærer på Aalborg Katedralskole. Her ramte han sidste år mediernes forsider, fordi han ikke gav karakterer til sine elever, men i stedet tog en dybdegående snak med dem, for at motivere dem til at finde glæden i undervisningen. Det var der straks en masse politikere der mente man ikke kunne i vores samfund, hvor alt skal vejes og måles. Men hvis man kan finde glæden ved skiløb, kan man vel også finde glæden i mange andre situationer. Dagbladet Politiken tildelte Rasmus en særpris for gymnasielærere for hans unikke tilgang til undervisningen med ordene: ”Rasmus Lundby tager “livtag med præstationskulturen i læringsrummet” og den automatiske fokusering på karakterer.”