Vi har i Danmark ikke ret mange skiløbere, som har gjort sig bemærket i udlandet, hvis vi lige ser bort fra de gymnasieklasser, der vælter Val Thorens i uge 7.  Anja Bolbjerg er nok den der har gjort sig mest bemærket, med sin Worldcupsejr i pukkelpiste. Derudover har vi en håndfuld atleter, som har kørt Worldcups i deres discipliner, og flere af dem har gjort opmærksom på sig, især i Norge.

Der er også nogle, som har gjort sig bemærket i udlandet, men er gået lidt under radaren herhjemme. Det gælder for eksempel Asmus Nørreslet, som vi tidligere har portrætteret, der er ski og bjergguide i Chamonix.

Østrigsk skilærer.

I Wagrain, som målt på antallet af danske skiløbere gennem sæsonen burde være en forstad til København, ligger der en skiskole, som hedder Rot Weiss Rot. Skiskolens grundlægger hedder Siege Kreidenhuber og han er gift med Gitte. Hun er som navnet måske indikerer pæredansk og det gør deres to sønner, Markus og Tom, danske, næsten i hvert fald!

De er begge fantastiske skiløbere og storebror Markus har overtaget sin fars rolle som skiskolechef i Rot Weiss Rot, mens lillebror Tom er skilærerchef. Tom er samtidig den yngste der har bestået den østrigske skiführer-uddannelse og har et stort ansvar for at uddanne nye skilærere i den østrigske skiskole.

Vi mødte ham gennem en fælles ven i Kaprun og da han hørte at der var en dansker tilstede slog han over i flydende dansk.

Senere opstod ideen til dette portræt med den unge mand, som er næsten 100% dansker (mindst 50%). Da han også er en god fortæller, lader vi ham fortælle sin historie selv:

Mit tidlige skiliv.

”Jeg hedder Tom Kreidenhuber og jeg er 21 år. Jeg bor på en gård på landet, ca 30 km fra Wagrain. Jeg er vokset op omgivet af skiinstruktører. Min far er Skiführer og lærte mig at løbe på ski. Min mor var også skiinstruktør da de mødte hinanden, ligesom min storebror er skilærer. Min onkel er faktisk også skilærer. Faktisk var langt de fleste I vores omgangskreds, da jeg var barn, skilærere eller beskæftigede sig med skiløb.

Omkring skolestart begyndte jeg også at konkurrere i skirace. Livet var ret enkelt den gang. Gå i skole om morgenen, skitræning om eftermiddagen og konkurrencer i weekenden. Det stod på i syv år og til sidst var jeg lidt træt af at daske til porte og begyndte i stedet at køre lidt mere offpiste og hygge med mine kammerater på ski, i stedet for at jagte hundrededelssekunder iført fartdragt.

Skiløb som professionelt erhverv

Da jeg blev 16 tog jeg min første uddannelse som skiinstruktør og begyndte at arbejde som instruktør hver weekend og i alle ferierne. Da jeg samme år, blev færdig I skolen, begyndte jeg helt naturligt at arbejde I skiskolen om vinteren og på min fars gård om sommeren.

Jeg blev helt besat af teknisk skiløb. Jeg trænede og fandt inspiration I videoer af skiløbere fra hele Verden og sammenlignede teknikker, mens jeg forsøgte at skabe min egen stil. Det var her jeg blev overbevist om at min fremtid lå I professionel skiinstruktion.

Jeg blev ved med at følge uddannelsestrinnene i den Østrigske skiskole, så hurtigt som muligt og da jeg var 18, var jeg fuld certificeret ”Staatlicher Skilehrer”. Allerede året efter tog jeg eksamen som “Skiführer”, som er det højeste niveau i den østrigske skiskole.

Med den komplette uddannelse i hånden, ansøgte jeg om at blive en del af det østrigske undervisningsteam. Jeg kom til optagelsesprøven, hvor jeg skulle vise mine ski og undervisningsfærdigheder og slap gennem nåleøjet. Jeg uddanner og eksaminerer nu på tredje sæson, skilærere på alle niveauer. Det er et drømmejob. Især når jeg uddanner på de højeste niveauer. Her får jeg lov at nørde skiteknik og presse eleverne i fart og fysik.

Når jeg er i Wagrain arbejder jeg i Skischule ROT WEISS ROT. Der er en fantastisk og international stemning. Der er instruktører fra mange lande og alle er opsatte på at lærer fra sig og udvikle sig på ski og i undervisning. Der er også en del danske instruktører. Der er nemlig flest danske turister I Wagrain. Det er fedt at se de danske instruktørers niveau og motivation. Der er flere og flere af dem, som uddanner sig videre i den østrigske skiskole. Nogle af dem er skifanatikere… lidt som mig selv.

Hvis I vil se hvor gode de er, kan i tjekke skiskolens Facebook og Instagram, haha.

Når det bliver sommer i Østrig vender jeg skispidserne sydpå, nærmere bestemt Southern Alps i New Zeeland. Der har jeg arbejde for et firma, der hedder Sofa Ski School i Treble Cone-området. Det fungerer som camps, hvor jeg underviser dygtige skiløbere i teknik.

Det er fantastisk dernede. Fantastisk landskab, gode venner og kolleger og masser af pukler over hele bjerget.

Danske rødder

Min mor er dansker og min far er østriger, så min bror og jeg er vel 50% danskere. Vi har ikke lært dansk som børn. Dels forventede ingen at vi fik brug for det og dels boede hele familien hos mine bedsteforældre, så det var ikke naturligt for vores mor at snakke dansk med os, når ingen andre i huset forstod det.

Jeg lærte dansk da jeg var 16 og begyndte at arbejde i skiskolen. Det irriterede mig, at jeg ikke kunne forstå, hvad mine danske kolleger sagde, når de diskuterede nattens hændelser? Så det startede med at jeg bad om at få hver eneste sætning oversat. På den måde er det lykkes mig at lære at tale flydende dansk.

Vi er tit i Danmark og besøger min moster og fætter i Åbenrå. Vi besøger også venner og bekendte i resten af landet. Jeg nyder at være der og glæder mig altid til at komme igen.

Mange spørger om, hvem jeg holder med i fodbold, Danmark eller Østrig. Men ærligtalt har det aldrig rigtigt interesseret mig og når vi spillede det i skolen var jeg den suverænt dårligste.

Til gengæld synes jeg det er fantastisk at se Christoffer Faarup kæmpe sig frem i den alpine World Cup og konkurrere på det højeste niveau, selv om han kommer fra et land uden bjerge!”

Sådan slutter Tom sin fortælling om sit, trods hans lave alder, indholdsrige skiliv. Og det er præcis sådan han er. Ydmyg og imødekommende og ikke bleg for at vise sin respekt for andre dygtige skiløbere, selv om han selv har præsteret noget, som ingen andre danskere eller østrigere har.

Det er utroligt tiltalende og jeg kan garantere at den 21-årige halvdansker, Tom Kreidenhuber er til stor inspiration for en halvgammel skiskribent, som også har viet sit liv til skiløb om end på et noget andet niveau.

Hvor er det befriende at de dygtigste også er de mest ydmyge… Det er der mange der kunne lære lidt af.